• Opdateret 18/05/2018 kl. 10:54

Sygdom og overgreb plager beboere på sociale væresteder

Sundhedsvæsenet skal gøres mere tilgængeligt for socialt udsatte, mener formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Artiklens øverste billede
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.300 brugere af herberger, forsorgshjem, væresteder, varmestuer og andre sociale tilbud. Arkivfoto: Finn Frandsen

Det står skidt til med det fysiske og psykiske helbred hos beboere på landets herberger, forsorgshjem og andre sociale botilbud.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mere end 60 procent af de socialt udsatte er plaget af langvarig sygdom.

Det er næsten dobbelt så mange sammenlignet med den øvrige befolkning.

Desuden har 40 procent på et tidspunkt forsøgt selvmord, ligesom 16 procent har været udsat for voldtægtsforsøg eller andre seksuelle overgreb.

- Undersøgelsen bekræfter, at der er en markant social slagside i danskernes sundhedstilstand, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

- Det er noget, der skal tages meget alvorligt, og der ligger en stor opgave i at få gjort sundhedsvæsenet mere tilgængeligt for socialt udsatte borgere, siger han.

Undersøgelsen er foretaget blandt 1300 brugere af herberger, forsorgshjem, væresteder, varmestuer og andre sociale tilbud.

Der blev lavet tilsvarende undersøgelser tilbage i både 2007 og 2012.

Men konklusionen er, at situationen ikke er blevet forbedret.

- Jeg synes, det er trist, at vi må konstatere, at tallene er stort set de samme. Jeg vil dog sige, at der er sket en hel del, både i kommuner og regioner, der har forbedret tilbuddene til socialt udsatte, siger Jann Sjursen.

- Problemet er det faktum, at vi får stadig flere socialt udsatte. Der er især flere unge, der kommer til med psykiske lidelser, hjemløshed og misbrug.

- Det gør, at selv de gode ting, der er sket - flere tilbud og også nye tilbud - ikke slår igennem. Derfor er tallene stort set de samme, lyder det fra rådets formand.

Han mener, at opsøgende sundhedsteams og socialsygeplejersker på sygehusene kan være vejen frem for at få bedre fat på målgruppen.

Undersøgelsens resultat ærgrer Joy Mogensen (S), der er formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Roskilde Kommune.

Det kalder på, at kommunerne og regionerne samarbejder bedre om de socialt udsatte, mener hun.

- Jeg tror, vi skal have et langt bedre samarbejde mellem kommuner og regioner, siger Joy Mogensen til dr.dk.

- Det er jo regionerne, der har langt de største sundhedstilbud, og det er kommunerne, der har hele det forebyggende og det sociale i forhold til at hjælpe med hjemløshed og misbrugsproblemer og andet, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.