Fortsæt til indhold
Indland

DMI har set flere uger frem: Et stort højtryk giver god plads til solskinsvejr

Mere sol, mindre nedbør og varmere temperaturer er på vej til Danmark.

Allerede fredag har solen kigget frem fra skyerne, og hvis man følger DMI, så kommer det til at fortsætte de næste to uger.

Der skal nemlig fra slutningen af denne uge ske noget med vejret. Foråret er på vej. ifølge DMI er et stort højtryk ved at etablere sig over Skandinavien, og det skal altså give lidt bedre vejr. Det fortæller energimeterolog fra DMI, Lisette Grenbom.

»Et stort højtryk etablerer sig over Skandinavien, og det blokerer, så lavtryk og fronter ikke længere får lov at bevæge sig ind over Danmark. Vi får vinden ind fra øst med tørt vejr og en del solskin til hele næste uge og videre ind i uge 16,« siger hun i DMIs månedsprognose.

Vandet holder dog temperaturerne nede lidt endnu, da vandet omkring landet er koldere end normalt. Derudover er luften, der kommer fra øst også kold, og det forhindrer altså temperaturerne for at komme rigtig højt op.

Ifølge Lisette Grenbom har solen nu endelig fået lidt magt, og det kan altså sende temperaturerne op over de 12 grader, der er det normale i dagstimerne for denne årstid. Uge 15 kommer lige med en kold østenvind, men strømningen skulle herefter, ifølge DMI, blive meget svag.

»Vi skal dog fortsat forvente nattefrost, der kan genere følsomme forårsblomster, men samlet set bliver de to uger en del tørrere end normalt, mere solrige og en smule lunere end normalt for april,« siger Lisette Grenbom.

Ifølge DMI tyder det dog på, at vi efter de to forårsuger skal tilbage til lidt køligere vejr med lavtryk og frontpassager i slutningnen af april.

Artiklens emner
DMI