Pandora-chefen: Væksten i vores smykkesalg vil falde
Interview: Anders Colding Friis har gennem to år stået i spidsen for smykkekoncernen Pandora, der er vokset hastigt og har salg i over 100 lande. Selskabet udvider nu med en ny storfabrik i Thailand, der skal sikre, at produktionen kan følge med efterspørgslen.
Chefkontoret på femte sal i den nye bygning er med udsigt over Sydhavnen i den danske hovedstad og indkøbsmekkaet Fisketorvet. Netop der har virksomheden en af dens 2.100 globale konceptbutikker.
Bag direktørbordet er små, oplyste montrer med eksempler på selskabets produkter. På mødebordet står en stor skål med overskydne charms i Murano-glas fra produktionen…