Kapitel 4: Sidste omgang med Don Ø
Flemming Østergaard mistede grebet om Parken Sport & Entertainment A/S i foråret 2010. Virksomheden var i overhængende fare for at gå konkurs, men Don Ø nægtede at se katastrofen i øjnene. To stenrige jyske fabrikanter smed Løvekongen ud af sin egen hule.
Flemming Østergaard måtte opgive at holde tale. Hans stemme knækkede over, underlæben bævrede, og det sædvanlige trick med at tage et nip af et glas øl for at samle sig, virkede ikke.
Det var april 2010, og foran ham sad de ansatte i Parken. Fra kantine til kontor var de mødt op for at tage afsked med den formand, der om nogen havde været synonym med…