Fortsæt til indhold
Erhverv

Nørresundby Bank leverer bedste perioderesultat nogensinde

Nørresundby Bank har opnået stor resultatfremgang i årets første ni måneder, som har budt på et resultat før skat på 155,8 mio. kr. mod 86,3 mio. kr. i samme periode sidste år.

Ritzau Finans

Det er det bedste perioderesultat for banken nogensinde.

- Resultatet betegnes af bestyrelsen som tilfredsstillende og skal tilskrives en positiv udvikling i resultatopgørelsens væsentligste poster, skriver banken i regnskabet.

Netto- og gebyrindtægterne er i forhold til samme periode sidste år steget med 8,8 mio. kr. og kursreguleringerne med 31,3 mio. kr. Samtidig er omkostningerne faldet med 3,4 mio. kr. og nedskrivninger på udlån 25,3 mio. kr.

Overordnet fastholder Nørresundby Bank forventningerne til hele 2014 og venter fortsat et primært resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån på 150-170 mio. kr.

Det præciseres dog, at årsresultatet ventes at ligge i den øvre ende af de udmeldte forventninger.

Tabel for Nørresundby Bank for årets første ni måneder:

Mio. kr.1.-3. kvartal 20141.-3. kvartal 20013Hele 2013
Nettorente- og gebyrindtægter324,6315,8423,0
Kursreguleringer44,513,222,4
Nedskrivninger på udlån17,542,959,6
Resultat før skat155,886,3120,9
Nettoresultat123,764,589,3