»Uden EU går vi alle ned«

Mange europæere – ikke mindst danskere – har betragtet den europæiske gældskrise som beviset for, hvor katastrofalt dårlig en idé euroen er.

Men krisen har faktisk bevist det modsatte. Det mener Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand for bl.a. Tryg og Lundbeckfonden.

»Krisen har lært os, at uden EU går vi alle sammen ned. Uden EU var Sydeuropa gået konkurs. Det havde haft dramatiske konsekvenser for Danmark og alle andre lande i Europa. Så havde vi ikke kigget på, at vi måske bruger tre år på at kæmpe os ud af krisen – så havde vi skullet bruge 10 år på bunden af krisen, hvis vi havde mistet halvdelen af Europa i et stort ragnarok,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Samarbejde forpligtede

Han sigter især til, at Tyskland trådte i karakter og kæmpede for projektet – fordi det var medlem af euroen, for hvis ikke den fælles valuta havde været der, havde Tyskland ikke haft pligt til det.

»Krisen er for mig det bedste bevis på, at EU er der til at beskytte os mod sådanne situationer. Det synes jeg ikke, at politikerne har været gode nok til at fortælle vælgerne,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Han afviser, at et stærkt EU virker som en rød klud i ansigtet på de lande, der ikke er med – f.eks. Rusland.

»Jeg skal ikke kloge mig på kortsigtet politisk taktik mellem regioner og supermagter. Jeg kan kun som almindelig borger se, hvilken vej det går. Jeg er sikker på, at jo større styrke og stærkere sammenhold EU har, desto nemmere er det med en begavet politik at sikre, at man får en styret og kontrolleret udvikling i områder som Ukraine,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Han er frustreret over, at det ikke går stærkere med at binde tættere bånd mellem EU og USA og sigter specifikt til den handelsaftale, der har været længe undervejs.

»Lige nu er forhandlingerne om en handelsaftale mellem USA og EU trukket ud. Der er for stor skepsis; mange politikere er populister og misbruger problemstillinger i EU i deres egen interesse, og det gør, at vi alle bliver fattigere. Hvis vi ikke får en aftale, kommer vi til at mangle en masse arbejdspladser, som vi kunne have fået,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Ønske om bedre dialog

Han tror også, at et stærkere EU ville skabe et bedre forhandlingsklima og en bedre dialog med de arabiske lande og de afrikanske lande, som godt nok mærker en stadig stærkere økonomisk udvikling, men som også kæmper med politiske og religiøse opgør og kriser.

Geopolitiske emner stod også på agendaen ved Bilderberg-mødet: Ukraine, Mellemøsten og den stadig voksende middelklasse over hele verden var nogle af dem.

Jørgen Huno Rasmussen må ikke referere fra mødet og sige, hvem der sagde hvad. Men han må godt sige, hvad han selv fik ud af det.

»Der var én, der gjorde opmærksom på, at vi hele tiden skal huske, at uanset hvor enkelt det ser ud for os, skal vi prøve at sætte os i modpartens sted. I tilfældet Rusland: Hvordan ville vi reagere som en tidligere stormagt, der oplever, at de andre økonomiske konstellationer rykker meget tæt på grænserne? Jo bedre man er i stand til at sætte sig i modpartens sted, desto nærmere er man en løsning, som er bæredygtig for begge parter,« siger han.