Hver anden djøf'er går syg på arbejde

Næsen er helt stoppet, hovedet dunker og feberen lurer.

Sygdommen sidder i hele kroppen, men alligevel vælger mere end halvdelen af djøf'erne at arbejde. Enten ved at møde op på kontoret, eller ved at arbejde hjemmefra.

Det betyder, at over 40 pct. af djøf'ernes sygdom ikke figurerer i sygefraværsstatistikker. Det er problematisk, fordi statistikkerne bliver brugt til at vurdere virksomhedens arbejdsmiljø.

Ifølge Djøf, der er faglig organisation for jurister, erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, er tendensen den samme hos andre vidensarbejdere. Derfor advarer foreningen nu.

Et stort mørketal

Officielt har djøf'ere 6,2 sygedage årligt.

Men en ny undersøgelse, som Djøf har foretaget, viser, at djø'fere faktisk er syge langt flere dage om året.

For en gennemsnitlig djøf'er tog i fjor på arbejde 4,5 dage, hvor vedkommende egentlig burde være blevet hjemme under dynen - uden at have telefon og computer opkoblet.

Det betyder, at djøf'erne faktisk er syge 10,6 dage om året - og at over 40 pct. af djøf'ernes sygefravær er skjult i statistikken.

Og det kan være problematisk.

Problemer overses

For sygefraværsstatistikker bliver brugt som en central indikator for, hvor godt arbejdsmiljøet er i en virksomhed.

Som udgangspunkt indikerer et lavt sygefravær blandt medarbejderne, at der er et godt arbejdsmiljø - men det er måske slet ikke tilfældet på mange djøf-arbejdspladser.

"Når myndighederne særligt fokuserer på sygefravær, risikerer man, at der er nogle problemer, som ikke kommer op til overfladen," siger Lars Qvistgaard, der er formand for Djøfs Overenskomstforening og medlem af Arbejdsmiljørådet.

Problemerne kan f.eks. være de årsager, der får medarbejderne til at arbejde, selvom de egentlig er syge.

Frygt for fyring

En af årsagerne til, at medarbejdere alligevel tager på arbejde, selvom snotten løber, er frygt.

"Mange føler sig nødsaget til at arbejde, fordi de frygter at miste deres job, hvis de er for meget syge. De er bange for at komme til at stikke ud, hvis de har for meget fravær,” siger Lars Qvistgaard.

Frygten blandt djøf'erne er til dels begrundet, fordi der har været en del djøf'ere, som har mistet jobbet, typisk som en konsekvens af nedskæringer i det offentlige pga. krisen.

”Nogen er nok i risikozonen for at miste deres job. Men selv hvis man ikke er i fare, kan man jo godt være bekymret,” siger han.

Generel tendens

Det er især yngre og kvinder, der arbejder, selvom de er syge. Desuden er der flere djøfere, der ikke har ledelsesansvar, som tager på arbejde. Der er desuden ikke forskel på sygenærværet i den offentlige og den private sektor.

Hos Djøf har man en formodning om, at tendensen er den samme for andre akademikergrupper.

"Mange, der har med vidensarbejde at gøre, har de teknologiske muligheder til at arbejde hjemmefra. Derfor tror vi, at mønstret er det samme," forklarer Lars Qvistgaard.

Et ledelsesansvar

Djøf opfordrer nu til, at arbejdspladser er opmærksomme på, om deres medarbejdere arbejder hjemmefra, når de er syge.

”Det er klart en udfordring for arbejdspladsen. Det er vigtigt, at man får drøftet, hvilke forventninger, man har til hinanden og hvordan, man håndterer sygdom.

Tallet er alt for højt," siger han.