Vismænd ser risiko for inflation på over fire procent i 2027

Dansk økonomi står et stærkt sted med høj beskæftigelse, men krigen i Mellemøsten er med til at skabe usikkerhed om fremtidsudsigterne.

I et scenarie, hvor krigen slutter inden for den nærmeste fremtid, og den vigtige handelsrute Hormuzstrædet genåbner, er konsekvenserne overskuelige.

Sådan lyder vurderingen fra formandskabet i De Økonomiske Råd i en ny rapport, hvor de har kigget dansk økonomi efter i sømmene.

I det tilfælde kigger Danmark ind i en periode med afdæmpet fremgang, fortsat høj beskæftigelse og inflation på omkring 2 pct. de kommende år.

Men hvis krigen fortsætter, og oliepriserne forbliver på det nuværende høje niveau de kommende år, risikerer vi, at konsekvenserne bliver større.

Her skønner formandskabet – også kaldet de økonomiske vismænd – at inflationen kan nå op på 4,5 pct. i 2027.

I sådan en situation vil det dæmpe væksten i dansk økonomi, ligesom beskæftigelsen vil aftage både i år og næste år, lyder vurderingen i rapporten.

»Vores prognose tilsiger, at der er udsigt til fortsat fremgang og høj beskæftigelse i dansk økonomi de førstkommende år,« siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.

»Aktuelt er der dog stor usikkerhed knyttet til krigen i Mellemøsten.«

Krigen i Mellemøsten har betydning for den globale økonomi – og dermed også dansk økonomi – fordi det har fået prisen på forskellige energiformer til at stige kraftigt.

Når olieprisen stiger, bliver det dyrere for virksomheder at producere, og det kan vise sig som højere forbrugerpriser i sidste ende.

I slutningen af februar indledte USA og Israel et omfattende angreb mod Iran.

Irans modsvar var at lukke størstedelen af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, der spiller en central rolle for verdens oliehandel.

De seneste to måneder har olieprisen hoppet og danset, i takt med at der er kommet forskellige meldinger fra Iran og USA.

Meldinger om våbenhvile har givet ro og fået prisen til at falde, men som regel er det blevet fulgt op af udbrud fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og det har flere gange haft den modsatte effekt.

Det skabte forhåbninger om en snarlig aftale, da præsidenten lørdag sagde, at en diplomatisk rammeaftale – et aftalememorandum – stort set var forhandlet på plads.

Men mandag lød det fra Irans udenrigsministerium, at en egentlig aftale ikke var lige på trapperne.