Fortsæt til indhold
Erhverv

Forsinkelser, fortielser og for lidt kapacitet: Forstå balladen om Energinet på fem minutter

På under et år er problemerne raslet ud af skabet hos Energinet. Sagen har flere gange sendt energiminister Lars Aagaard (M) i samråd og efterladt danske virksomheder på stribe i limbo. Forstå sagen i fem nedslag her.

I årevis levede milliardmonopolet Energinet en i offentligheden relativt anonym tilværelse.

Den tid er forbi.

Torsdag har energiminister Lars Aagaard (M) annonceret en gennemgribende analyse af det statsejede millardkoncern og bestyrelsesformand Mogens Lykketoft meldt sin afsked for at fokusere på andre projekter.

Hans exit kommer oven på et tumultarisk år, for Energinet har de seneste 12 måneder været omdrejningspunktet for bølger af forsinkelser og fortielser.

På Finans har vi fulgt sagen tæt – og giver dig i fem nedslag alt, du har brug for at vide om problemerne med Danmarks grønne rygrad.

1. Hvad er Energinet?

Energinet er ejet af den danske stat og har – meget forsimplet – til opgave at udbygge og drifte centrale dele af det danske elnet, også kendt som ’transmissionsnettet’. Nettet slynger sig som elmæssige motorveje på kryds og tværs af Danmark, hvor det forbinder bl.a. større energiproducenter og anlæg til tung industri andre steder i landet.

Selskabet, der primært finansieres gennem obligatoriske afgifter på el betalt af energiproducenter og -forbrugere, forlod 2024 med en omsætningsrekord på ca. 12,8 mia. kr. og et overskud på 785 mio. kr.

Sideløbende med flere år med toplinjevækst er problemerne dog vokset andre steder i milliardmonopolet.

Og konsekvenserne finder man i dansk erhvervsliv.

2. Hvad er problemerne?

Energinets udfordringer så for alvor dagens lys i 2025. Allerede i foråret havde energiminister Lars Aagaard (M) været på vej til at miste en ministertaburet, efter at mediet Zetland havde afsløret, hvordan Energinet i en hidtil ukendt – og senere tilbageholdt – pressemeddelelse havde konstateret yderligere forsinkelser i en række anlægsprojekter.

Oplysningerne så dog aldrig dagens lys.

Lars Aagaard klarede frisag oven på et intenst samråd med den smallest mulige margin.

Men forsinkelserne var kun toppen af isbjerget.

Samme sommer kunne Finans afsløre, hvordan omfanget af forsinkelser var langt større, end pressemeddelelsen gav indtryk af: Op mod fire ud af fem projekter havde ved slutningen af 2024 været forsinkede. Lignende problemer havde man fundet i projekter på tegnebrættet.

Sagen resulterede i et nyt samråd for Lars Aagaard, der under stor mediebevågenhed igen i september måtte forklare sig – bl.a. efter vi på Finans kunne beskrive, hvordan topembedsmænd ifølge interne dokumenter havde været bekendt med udviklingen.

Selv forklarede ministeren, at omfanget af forsinkelserne i hans optik burde være lagt frem, men at han ikke klandrede embedsværket for ikke at gøre det.

3. Hvad er konsekvenserne?

Når Energinets forsinkelser får betydning i dansk erhvervsliv, er det fordi, at monopolet er en uomgængelig brik i Danmarks grønne omstilling.

Lidt forsimplet handler det om, at hvis en virksomhed eksempelvis vil elektrificere, kræver det store mængder strøm. Skal man have store mængder strøm, kræver det før eller senere en tilkobling hos Energinet.

Alene de seneste år har Energinets forsinkelser spredt sig som ringe i vandet. En analyse vurderede i fjor, at centrale dele af Nordjylland i dag er ramt af underudbygning af nettet, hvor et lokalt erhvervsfremmenetværk oplevede det som at være efterladt som et »u-land«.

For få uger siden kom det frem, at Energinet i dag mangler kapacitet til at, konkrete virksomheder kan blive koble til nettet. Resultatet har ifølge flere elnetselskaber været, at mere end 50 virksomheder indtil videre har eller ventes at få afvist ansøgninger om at blive koblet til elnettet.

»Det sætter samfundet i stå,« som adm. direktør i Ewii, Lars Bonderup Bjørn, advarede til Finans.

4. Hvad siger ledelsen?

Hos Energinet har man fra begyndelsen begrundet selskabets stigende forsinkelser med flere faktorer.

I et interview med Finans i forbindelse med en af de første afsløringer, henviste driftsdirektør Søren Dupont til, at man fra Energinets topledelse havde gjort »rigtig mange ting, det var bare ikke nok«.

Blandt de gennemgående problemer har været øget sagsbehandlingstid hos miljømyndighederne, udfordringer med indkøb af kritiske komponenter og generelt pressede processer.

Begrundelsen er siden gået igen, når milliardkoncernen har skullet forklare de omfattende forsinkelser.

For så vidt angår kapacitetsproblemerne, har Energinet primært begrundet udfordringer med større efterspørgsel.

Energinet har samtidig afvist, at de skulle have sagt nej til koblinger, men at der derimod var tale om en ’tolkning’ hos elnetselskaberne.

»Det mente vi var meget uhensigtsmæssigt. Vi havde ikke sagt stop, tværtimod, og vi inviterede derfor netselskaber til at finde fælles løsninger,« opsummerede Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinets systemansvarsforretning, til Finans.

En udlægning, som elnetselskaberne selv afviser.

5. Hvad er i horisonten?

Tiltagene til at rette op på Energinets udfordringer er i skrivende stund fortsat ved at udfolde sig. Et udpluk fra de seneste godt 10 dage er dog:

  • Torsdag har energiminister Lars Aagaard i et interview med Finans annonceret, at han vil til bunds i, hvorvidt nogle af Energinets opgaver bedre kan forvaltes uden for milliardkoncernen.
  • Milliardmonopolets bestyrelsesformand, Mogens Lykketoft, har desuden netop gjort det klart, at han efter fire år forlader Energinet for bl.a. at forfølge andre projekter. Hvem der bliver hans efterfølger, vil først blive afklaret i april.
  • Regeringen har med en række af Folketingets partier for nylig afsluttet en ny aftale, der skal »styrke processerne for orientering af Folketingets partier, så det bliver muligt at handle tidligt på barrierer for netudbygningen«.

Aftalen blev også hurtigt noteret i erhvervslivet, hvor opfordringen fra energibranchens egen interesseorganisation, Green Power Denmark, samme dag var klar:

»Byg, byg, byg.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.