De blev stenrige på Ønskeskyen: Men før det stod de bag tusindvis af kviklån
Flere domme, en millionbøde og en abonnementsfælde. Nu vurderer eksperter, at tusindvis af deres kviklån er ulovlige. Mød de to iværksættere bag Ønskeskyen.
Der er to historier om Mads Emil Fast Dahlerup og Casper Ravn-Sørensen.
Den pæne handler om, hvordan de er to lysende stjerner på den danske iværksætterscene. De har genrejst og skabt en vækstkomet fra nærmest ingenting i Ønskeskyen.
Og så er der den fortælling, som det kun er de færreste, der kender til.
Det er den historie, Jyllands-Posten nu kan afsløre. Den handler om, at den enes tidligere virksomhed er dømt for snyd med abonnementer, og at deres fælles kviklånseventyr ifølge eksperter indkrævede tusindvis af lån ulovligt.