Fortsæt til indhold
Erhverv

Rekordpriser på boligmarkedet: Skyggetal fortæller en anden historie

Det danske boligmarked bliver mere og mere polariseret, viser ny analyse.

Priserne på boliger er de højeste nogensinde i 79 af landets 98 kommuner. Eller er de? Ikke hvis man tager højde for inflationen, viser en ny analyse fra ejendomsmæglerkæden EDC.

Når man indregner inflation – altså pengenes værdi – er det kun i 14 kommuner, at priserne er historisk høje. I de øvrige kommuner toppede boligpriserne lige før finanskrisen – dvs. i årene 2006 til 2008.

De 14 kommuner, hvor priserne nu er rekordhøje, er fortrinsvis beliggende i hovedstadsområdet og er generelt kendetegnet ved at være kommuner med relativt dyre boliger. Også Silkeborg og Skanderborg Kommuner er med på listen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.