Fortsæt til indhold
Erhverv

»Det sker lige nu«: 535.000 milliarder flyder fra velhavende boomere til arvinger overalt i verden

Et stort generationsskifte i formuer er i fuld gang – også i Danmark. Det giver både velhavere og formueforvaltere nye udfordringer.

På en nat rykkede to kvinder pludselig op på listen over Norges rigeste. Det skete, da den 63-årige milliardær Øystein Stray Spetalen for nylig overførte sine aktier til sine døtre.

Aktierne kom fra investeringsselskabet Ferncliff, som sidste år havde en egenkapital på næsten 2,8 mia. norske kr., ifølge mediet E24. Modtagerne var 22-årige Sophie Stray Spetalen og 23-årige Jenny Stray Spetalen.

Og de to søstre er langtfra de eneste unge arvinger, der bliver begunstiget i disse dage. Lige nu bliver milliarder overført i det, der er blevet døbt the great wealth transfer. Verdenshistoriens største generationsskifte i formuer, hvor alt fra ejendomme og aktier til gamle vine og kunstværker bliver overført fra de såkaldte boomere og ældre generationer til deres arvinger.

»Det her sker ikke om 15 eller 20 år. Det sker lige nu,« siger Gareth Wilson, der er global banking industry leader hos Capgemini.

Konsulenthuset Capgemini estimerer i en ny rapport, at Generation X, millennials og Generation Z overalt i verden står til at arve 83,5 billioner dollars – svarende til 535.000 mia. kr. – inden 2048.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Finans.