De råder over milliarder af kroner, beskæftiger tusinder og har en finger med i spillet på Christiansborg. Men vi overser dem ofte i debatten om dansk erhvervsliv
Nogle af Danmarks største virksomheder er ejet af erhvervsdrivende fonde, der de seneste år har uddelt et enormt og støt stigende milliardbeløb. Men selv om fondene i høj grad går under radaren hos offentligheden, er deres indflydelse ikke til at tage fejl af.
Novo Nordisk, A.P. Møller - Mærsk, Danfoss, Carlsberg og Grundfos.
Slankemedicin, termostater, lyseblå containerskibe og iskolde fadøl. Det er nok nogle af de billeder, der dukker op for danskerne, når de hører navnene på nogle af landets største virksomheder.