Fortsæt til indhold
Erhverv

Analyse: Fransk topøkonom kalder kinesisk chatbot den måske bedste økonomiske nyhed nogensinde. Men hvorfor?

Den kinesiske AI-model DeepSeek har fået flere vestlige teknologiselskaber til at styrtdykke på børsen. Men måske er DeepSeek faktisk en rigtig god nyhed for verdensøkonomien.

Indtil i mandags troede de investorer, der får verdens aktier til at svinge op og ned, at de havde en klar idé om, hvordan det er at investere i teknologivirksomheder.

Det er et marked, hvor vinderen tager det hele. Google sidder på søgemaskinerne, Facebook på de sociale medier, Microsoft på softwaren.