Fortsæt til indhold
Erhverv

Hvad kan en ikonisk amerikansk motorcykel lære os om konsekvenserne af Trumps handelskrig?

Under Trumps første præsidentperiode endte USA og EU i en lille handelskrig, der bl.a. ramte Harley-Davidson-motorcykler. Og erfaringerne fra dengang fortæller en del om, hvad der er på spil i Trumps handelskrig.

Lars Kildholt har prøvet at sælge Harley-Davidson-motorcykler, dengang verden var, som den plejede.

Nu er han ved at vænne sig til at sælge motorcykler i en verden, der udkæmper en handelskrig.

Og han ved bedre end de fleste, hvor meget det kan føre med sig. Det fik han allerede at mærke under Trumps første præsidentperiode.