De er midt i Trumps sigtekorn: Sådan forbereder Kina sig på ny brutal handelskrig
Kina gør klar til at pumpe liv i sin problemramte økonomi, inden Donald Trump sætter sig i Det Hvide Hus igen. For en handelskrig er det sidste, Kina har brug for.
I tre år har kinesisk økonomi været i krise efter et stort kollaps på boligmarkedet.
Priserne er faldet, byggeaktiviteten er gået i stå, store ejendomsudviklere er kollapset, og kineserne holder på pengene.
Og nu risikerer Kina så oven i det en ny, stor handelskrig med USA – hvilket er sådan ca. det sidste, de har brug for.