Virksomhed gav ubegrænset fri til børns sygedage: Nu afslører den prisen

På sit job kører 37-årige Casper Skatt Christensen Nordjylland rundt for som fibertekniker at tilslutte kabler og skabe forbindelser mellem nordjyder og resten af verden. Det ligger på rygraden.

Det er straks værre med at skabe forbindelsen mellem fuldtidsarbejdet og livet derhjemme som far til to drenge på tre og seks år.

Især når en af drengene vågner op helt smattet, med feber og snot. Så begynder det store regnestykke med hustruen:

»Groft sagt, så er det jo den, hvis dag på arbejde der er vigtigst, der tager afsted,« siger Casper Skatt Christensen.

Så kan man jo ellers diskutere det, midt i morgenstress og havregrød. Hvis man altså ikke er startet aftenen før, pointerer han.

»Det er noget træls«, fortæller nordjyden.

På jobbet er der en stram tidslinje på projekter, der er strækninger, der skal køres og kunde-aftaler, som man ikke vil brænde af, forklarer han.

Derfor kunne det også nogle gange ende med, at de sendte en af deres drenge afsted, selvom han egentlig var syg.

»Det er ikke tilfredsstillende som forælder. Man er jo sur på sig selv. Hvorfor kan man ikke passe sit barn? Man sætter sit barn til side for sit job i stedet for at tænke på ham,« fortæller Casper Skatt Christensen.

Men det er slut nu.

Som tillidsvalgt for fagforeniningen Dansk Metal var han en af de bærende kræfter, der førte til, at hans arbejdsgiver, energi- og telekoncernen Norlys, sidste år indførte et opsigtvækkende medarbejdergode: Fra den 1. marts 2023 har medarbejdere kunnet holde ubegrænset fri for at passe deres børn, når børnene var syge.

Nu er Norlys klar til at fortælle, hvad omkostningen har været.

Under 10 minutter

HR-direktør Agnete Lundemose har måttet gå rundt om sig selv nogen gange for at finde ud af, om det var »fair« at dele tallene. For de seneste par år har sygdomsbilledet i samfundet generelt været atypisk, og Norlys har ikke data fra før corona. Efter corona – særligt sidste efterår – var folk generelt meget syge.

»Der bliver ved med at være undskyldninger og forklaringer på noget, der støjer. Men jeg tænker, at det er der også en læring i, så nu skal vi bare frem med det,« siger hun.

Resultatet:

De interne fraværsdata viser, at der er kommet mere fravær det første år siden ordningen trådte i kraft. I alt udgør fravær på barnets anden sygedag og frem 4.400 timer.

Det svarer til, at hver eneste medarbejder i Norlys er væk i under 10 minutter mere om måneden.

»Det er slet ikke på et niveau, der belaster os som koncern«, siger Agnete Lundemose.

Til gengæld har Norlys fået en massse presseomtale på aftalen, hvilket har medvirket til at skabe et godt omdømme af arbejdspladsen. Det har gjort det lettere at rekruttere nye medarbejdere i en tid med mangel på arbejdskraft. Agnete Lundemose kan se, at de får flere ansøgninger.

Det har »helt klart« været det værd.

»Der er jo nye generationer på arbejdsmarkedet, som har flere holdninger til arbejdslivet og mental sundhed. Det er noget, vi gør nu, fordi vi kan se, at der er nogle tendenser, der forventer noget andet. Og vi vil gerne stå for noget mere nutidigt,« siger hun.

Ledelsen kan ombestemme sig

Det seneste år er netop retten til at blive hjemme, når ens barn er syg, blevet hevet frem som et af de punkter, man kan skrue på for at gøre det lettere at være børnefamilie i Danmark.

Politiske partier fra hver sin side af Folketinget er kommet med udspil om både skattefradrag til stor-børnefamilier og fleksible orlovsordninger, mens Fagbevægelsens Hovedorganisation har iværksat et udvalgsarbejde, der skal komme med deres bud på, hvordan man kan lette åndenøden hos forældre.

I Norlys er HR-direktør Agnete Lundemose dog tøvende over for at anbefale netop deres model til andre. Virksomheder er af forskellig størrelse og i forskellige situationer, påpeger hun.

Men hun vil gerne opfordre til »at være modig og gå ind i dialogen«. Hun ville tidligere have afvist en idé som denne.

»Men det lært os, at vi skal lade være med per definition at afvise noget, fordi der ligger nogle gamle strukturer for, hvad vi gør. Hvad nu, hvis vi kunne gøre det lidt bedre?«

Lige nu er aftalen dog kun et opslag på Norlys’ intranet. Den er ikke nedskrevet som en rettighed til medarbejderne nogen steder, og ledelsen kan fjerne syge-friheden med et snuptag, hvis de vil.

Det kunne »de dog ikke drømme om«, påpeger Agnete Lundemose.

»Vi har kigget hinanden i øjnene og aftalt, at sådan er det. Det er vores fælles projekt, og det betyder også, at alle føler et fælles ansvar for, at det bliver godt. Vi har en ekstrem høj tillid mellem ledelse og medarbejdere, og det er en forudsætning for, at det her er blevet så godt, som det er blevet hos os.«

»Og er der så pludselig et særligt mønster i nogens fravær, så taler vi om det. Men hvis det ikke fungerer, og det skrider, vil vi som ledelse selvfølgelig gå ind i det,« siger hun.

Og hvis medarbejderne kommer og gerne vil have det skrevet ind som en rettighed i deres overenskomst, kan de så det?

»Så tager vi snakken på det tidspunkt,« siger hun.

Sprængfarligt spørgsmål

Nu kan Casper Skatt Christensen sige til sine børn, at de bare bliver hjemme i sengen, når de er syge.

Det er en byrde, der er løftet fra skulderen: at man kan slå sig ned på sofaen med ungerne og melde det ud fra start uden at tænke på, hvordan man skal komme igennem det, fortæller han.

Når venner og bekendte synes, at det lyder frådset, forklarer han, at det gør ham stolt at arbejde i et firma, der tager ansvar for at stoppe smittekæder, så flere børn og pædagoger ikke bliver syge

Hvad får Norlys til gengæld?

»Det er fleksibiliteten. At man er villig til at give noget ekstra,« siger Casper Skatt Christensen.

Oftest har det nemlig vist sig, at familien kan få det til at køre gnidningsfrit, hvis de kan deles om dagene. Svigerfar er også lige gået på pension og kan hjælpe til.

Behovet for at teste ordningen til det yderste og være hjemme i adskillige dage har endnu ikke vist sig. Børnene har endnu ikke haft skoldkopper, forklarer Casper. Men ramte kollegaer fortæller om ro i maven, når man på forhånd kan melde ind, at man ikke kommer resten af ugen.

På ét sprængfarligt punkt derhjemme er der også noget, der har ændret sig: Hvem tager flest sygedage med børnene?

Før var det nok mest hans hustru, indrømmer han. Og tænker sig så godt om:

»Nu er det nok halv-halv.«