Fortsæt til indhold
Erhverv

Trump vil sænke skatten, hæve tolden og deportere migranter. Nu taler Nationalbanken om konsekvenserne for dansk økonomi

Ifølge tænketank kan Trumps økonomiske politik sende inflationen i USA lige så højt op som i 2022. Men Trump ændrer ikke på udsigten til lavere renter i Europa, mener Nationalbanken.

Der er stadig to måneder til, at Donald Trump indtager Det Hvide Hus.

Men allerede nu advarer økonomer på stribe om, at Trumps politik kan få inflationen til at eksplodere.

Højere toldsatser, store skattelettelser og deportering af migranter kan ifølge en anerkendt tænketank sende inflationen i USA lige så højt op som under inflationskrisen i 2021-2022.