Tysk økonomi er stoppet med at vokse – her er to grafer, der viser, hvor skidt det står til
Analyse: Volkswagen lukker fabrikker, industrien har været i tilbagegang siden 2021, og tyskerne holder på pengene. Og nu har den problemramte tyske økonomi også fået regeringen til at implodere.
Det indkapslede alle Tysklands økonomiske problemer, da Volkswagen i slutningen af oktober præsenterede sit regnskab for 3. kvartal:
For første gang i selskabets 87-årige historie må Volkswagen lukke en fabrik i Tyskland. Ja, faktisk lukker Volkswagen ikke bare én, men tre af selskabets tyske bilfabrikker.