Fortsæt til indhold
Erhverv

Han har været cheføkonom under seks præsidentvalg i USA – og hans dom over betydningen for dansk økonomi er klar

Betydningen af det amerikanske præsidentvalg den 5. november skal nok blive talt op. Men der er mange ting, der er vigtigere for dansk økonomi end valgkampe i USA, mener cheføkonomen for Nordens største bank.

I kælderen under huset i Brønshøj har Helge J. Pedersen et lille arkiv med alle de økonomiske prognoser, han har lavet, siden han startede som økonom i Privatbanken i foråret 1987.

Dengang hed den amerikanske præsident Ronald Reagan.

Alene i sit nuværende job som cheføkonom i Nordens største bank, Nordea, har han lavet prognoser for dansk økonomi gennem seks amerikanske præsidentvalg.

Og i hvert fald på baggrund af erfaringerne fra de seneste knap fire årtier, mener han, at der tegner sig et klart billede af, hvor stor betydning et amerikansk præsidentvalg har for dansk økonomi: