Analyse: Lige nu er det godt nyt, at renten falder – det er det ikke, hvis det fortsætter
Alle bør glæde sig over lavere renter, selvom det plejer at være forbundet med dårlige økonomiske nøgletal, når centralbankerne sætter renten ned.
Torsdag sænkede Nationalbanken renten. Og onsdag aften kommer den amerikanske centralbank – for første gang i fire år – til at gøre det samme. Alt andet vil være en kæmpestor overraskelse.
Lige nu er spørgsmålet kun, hvor hurtigt og meget renten skal ned – for der er ingen tvivl om retningen.
Og lige nu er det ubestrideligt en god nyhed, at renten rasler ned. Men det er det faktisk ikke, hvis det fortsætter.