Sydbanks topchef stopper: Her er favoritterne til at tage over
En tidligere direktør i Nordea bliver nævnt som et godt bud til at tage over efter adm. direktør Karen Frøsig i Sydbank, når hun stopper til næste år.
Særligt et navn går igen i et felt af kandidater til at blive den nye topchef i en af landets største banker, Sydbank, når Karen Frøsig takker af næste sommer.
Hendes afgang blev annonceret fredag, og ifølge bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen sker direktørskiftet uden dramatik. Alligevel vil hverken han eller Karen Frøsig stille op til interview.