Mærsk købte markedsandele for 30 mia. kr.: Nu er de tabt
De markedsandele målt på kapacitet, som Mærsk fik via opkøbet af Hamburg Süd, er seks år senere tabt. Analytikere roser tilbageholdenhed, som dog riskerer at give bagslag.
Midt i den største transition i koncernens historie har Mærsk tabt markedsandele i sin shippingforrretning i et hastigt tempo.
Udviklingen har været så markant, at Mærsks andel af den globale kapacitet for containertransport nu er sunket til det niveau, som Mærsk havde inden opkøbet af det tyske containerrederi Hamburg Süd i 2017 til knap 30 mia. kr.