Boligpriserne falder mest i Danmark
Danmark er det EU-land, hvor boligpriserne falder mest. I mange andre EU-lande stiger priserne stadig, men dog ikke så hurtigt som tidligere.
Boligpriserne falder hurtigere i Danmark end i noget andet EU-land.
Det viser nye opgørelser fra Eurostat.
Det fremgår, at boligpriserne i Danmark faldt med 3,8 pct. fra andet til tredje kvartal 2022. I den periode faldt boligpriserne også i fem andre EU-lande – Sverige, Finland, Rumænien, Italien og Tyskland – men det var i Danmark, prisfaldet var størst.