Brugsuddeler efter et år med ubemandede timer: »Det er kommet for at blive, og det bliver kun større«
Som de første i Danmark har Dagli’ Brugsen i Sengeløse haft en forsøgsordning med ubemandede timer siden november sidste år. Ifølge Coop skal ordningen være med til at sikre dagligvarebutikkernes eksistens i de mindre samfund. Men hvordan er første år forløbet, og er de ubemandede supermarkeder overhovedet til forbrugernes fordel?
Som brugsuddeler i Dagli’ Brugsen i Sengeløse kan Per Vadstrup til november fejre ét års jubilæum som den første butik i landet med ubemandede åbningstider. Mellem klokken 5 og 7 om morgenen før reel åbning og fra 21 til 22 efter normal lukketid har man kunnet handle uden en ekspedient ved kassen via sit Coop-medlemskab eller Coop-app. Og det har ifølge…