Hvad skal der til for at sikre vækst i Trekantområdet? Det kan opsummeres i tre ord

Trekantområdet, som tæller kommunerne Billund, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Vejen, Vejle og Kolding, har oplevet en af landets højeste vækstrater på beskæftigelse og i industri de seneste år. Men i den globaliserede konkurrence om kompetente medarbejdere og investeringer er forbedret infrastruktur og øget samarbejde på tværs af kommunerne en nødvendig og logisk platform i regionens næste vækstskridt.

Dårlig infrastruktur kan være en kæp i væksthjulet. En rapport fra Dansk Industri lavet i 2018, ”Anbefalinger fra DI Trekantområdet: Vækst og udvikling”, præsenterer 28 forslag til, hvordan Trekantområdet kan skabe bedre rammer for fortsat vækst. Og hvad vægter virksomhederne i Trekantområdet så selv som det vigtigste?

Næsten halvdelen af virksomhederne ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur i området, og næsten lige så mange peger på adgangen til nye medarbejdere. For regionen har brug for ingeniører og fagspecifikke kompetencer, men Trekantområdet er også hele Danmarks trafikkryds. E45-motorvejen har oplevet en voldsom fremgang i trafikken med kødannelser til følge. Samme billede tegner sig på Vejlefjordbroen og Lillebæltsbroen, som på sigt kan blive flaskehalse. En ineffektiv infrastruktur kan altså blive en ”kæp i væksthjulet” for Trekantområdet.

For effekten af infrastrukturen breder sig som ringe i vandet. Fra Danske Fragtmænds 25.000 kubikmeter store lager på transportcentret Exxit59 nord for Vejle kører der eksempelvis hver dag mellem 120 og 150 biler ud på vejnettet i regionen. Den langsommere trafikafvikling betyder, at lastbilerne må tilbringe langt mere tid i køerne på motorvejene end tidligere.

Det giver forsinkelser og ekstraomkostninger for levering af de varer, der skal på hylderne i butikkerne, og gods som skal ud til de mange produktionsvirksomheder i området. Men det påvirker også tiltrækningen af ny arbejdskraft, om man let kan komme til sin potentielt nye arbejdsplads med bil, bus eller tog – og om der i øvrigt er attraktive skole- og kulturtilbud i nærheden.

Den hidtidige positive udvikling i Trekantområdet er nemlig også et resultat af mange tilflyttere. Så mange som otte pct. af tilflytterne har et andet modersmål end dansk og er altså rekrutteret internationalt, ligesom der er mange medarbejdere, der pendler til området fra bl.a. Østjylland. Alligevel er der virksomheder, der må takke nej til ordrer eller opgive at udvide produktionen.

Grundlaget for fortsat vækst ligger derfor i samarbejdet mellem kommunerne i området. Helt konkret foreslår rapporten fra DI at styrke samarbejdet hen over kommunegrænserne med at tiltrække og hjælpe både danske og udenlandske medarbejdere og deres familier. Samarbejdet skal gøre det lettere at matche kandidater og virksomheder, det skal skabe kulturtilbud i regionen, og så skal der sikres tilstrækkelig adgang til engelsksprogede skoler og daginstitutioner.

Så der skal altså offentlige investeringer til for at sikre fortsat vækst i det private – og i Trekantområdet som helhed.

Annabeth Aagaard (ph.d., cand.merc.) er lektor og forskningsleder for Interdisciplinary Centre for Digital Business Development på Aarhus Universitet samt direktør i konsulenthuset KnowledgeHouse, knowledgehouse.dk.