Millionregn i "Lego-land": Pengetank får julegave på en kvart milliard
Lego-pengetanken Kirk Kapital har solgt en luns af ejendomsselskabet Exxit 59 og tjent i omegnen af en kvart mia. kr. Det markerer nedtællingen til et hæderligt år, siger direktøren.
Kirk Kapital, pengetanken ejet af Lego-familien Kirk Johansen, har givet sig selv en tidlig julegave i form af et frasalg for omkring en kvart milliard kroner.
Det er en ejerandel på 65 pct. af ejendomsprojektet Exxit 59 i Vejle, der indbringer Kirk Kapital det betydelige beløb. Køber er ejendomsselskabet Casa, som er ejet af Michael Antitsch Mortensen.