Stop nu, Bondo

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Lavpunktet i debatten om den nye folkeskole blev nået, da lærernes formand, Anders Bondo Christensen, forleden beklagede sig over, at lærerne ikke havde tid til at gå på musikfestival i Skanderborg. Fraværet af folkeskolelærere til den i øvrigt udsolgte festival var også folkeskolereformens skyld, måtte man forstå af den tweet, som han foreløbig ikke har benægtet at være ophavsmand til.

Heldigvis fik Bondo læst og påskrevet af andre debattører, som er godt og grundigt trætte af dag ud og dag ind at skulle høre på lærernes brokkeri og klynkeri. Siden lærerne tabte arbejdskampen mod KL, har de stålsat kørt en kampagne mod den reform, som alt andet lige omfatter flere tusinde skolebørn og deres familier. Godt hjulpet af visse medier er det ene bekymrede forældrepar efter det andet kørt i stilling: Så var det inklusionen af børn med særlige vanskeligheder, så var det lektielæsningen, så var det bustider, som ikke passede, eller fritidsaktiviteter, som ikke kunne dyrkes. I sommerferiens sidste dage rykkede lærerne igen med beklagelser over manglende arbejdspladser på de skoler, som de nu alt andet lige skal tilbringe mere tid på.

Det kunne være til gavn for eleverne, men med den indstilling er det svært at forestille sig, at der skal komme noget godt ud af, at lille Emil skal trækkes gennem en heldagsskole med en sur lærer, hvis grundindstilling synes at være, at skolereformen skal være dømt til at fejle. Som formanden for DSU, Alexander Grandt Petersen, forleden skrev i et læserindlæg om personer med korslagte arme, et bittert træk i ansigtet og en altid bedrevidende holdning: »Engang kaldte man dem vrisne gamle mænd. I dag kalder man dem skolelærere.«

Meget tyder på, at såvel elever som forældre har gennemskuet lærernes spinkampagne. Forældrene har indstillet sig på, at børnene skal gå længere tid i skole, og et flertal mener, at det er i orden, at børnene skal læse lektier på skolen. Formanden for danske skolelever, Miranda Dagsson, har sagt det tydeligt: Hvis lærerne ikke lægger brokkeriet væk, er det svært for eleverne at være positive over for reformen. »Jeg kan ikke ændre på deres holdning, men jeg vil bede dem om at gemme den væk,« lød det fra elevrepræsentanten.

Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, har fulgt op med denne opfordring: »Send frustrationerne derhen, hvor nogen kan gøre noget ved dem, og mød op med en konstruktiv attitude i skolen.«

Enkelte lærere har da også forsøgt at gå imod strømmen ved forsigtigt at spørge om, hvorfor ingen byder ind med de gode historier om inkluderede elever eller fagprojekter, som lykkes. Prisen for den negative indstilling har været høj: Færre søger ind på læreruddannelsen, og tilgangen til privatskolerne boomer.

Som undervisningsminister Christine Antorini påpeger i dagens kronik, så kommer det til at tage tid, inden reformen er i fulde omdrejninger. Den tid skal gerne bruges konstruktivt og fornuftigt til at lære af hinanden og berige hinanden med sigte for det fælles mål: at skabe en bedre folkeskole, som højner fagligheden, giver plads til alle og mulighed for, at flere fortsætter i uddannelsessystemet.

Lærerne bærer et stort ansvar for, at skolen skal lykkes. Det er på tide, at de viser sig modne nok til at påtage sig det i stedet for at agere som urimelige børn, der ikke fik den slikpose, de pegede på. Forandringer er et vilkår for alle på arbejdsmarkedet. Også for lærerne.