FCK-direktør udstiller sig selv i kampen mod fodboldvold

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da spillerne fra FC København ville forlade banen i Parken efter en kamp mod Brøndby i april i år, skulle de gå forbi tribunen med Brøndby-tilhængere. Da de gjorde det, smed en minoritet af Brøndbys sympatisører flagstænger og andet kasteskyts mod spillerne, som kun blev reddet af spillertunnelen, der rækker ud over banen. Det var et grimt efterspil til kampen, som ikke blev kønnere af, at Parkens adm. direktør Anders Hørsholt trådte ud på banen og hånligt klappede mod Brøndbys tilhængere.

Torsdag beskrev Jyllands-Posten, at atmosfæren mellem de mest voldelige sympatisører af FC København og Brøndby siden da er eskaleret. Tidligere har den hovedsageligt været isoleret til at foregå enten på eller uden for stadion i forbindelse med nogle af kampene mellem Danmarks to største fodboldklubber. I weekenden bredte den sig, ved at Brøndbys hooligans søgte at svare igen på et angreb fra nogle sympatisører af FC København ved først at opsøge en af dem på Hvidovre Hospital og dernæst troppe op 50 km. væk ved Ringsted Station for at tæske FC Københavns tilhængere, som var på vej til hovedstaden fra en kamp i Horsens i et tog.

Begge episoder er forargelige. Disse voldsmænd har længe brugt deres indestængte vrede og frustration til at tage dansk klubfodbold som gidsel og udøver stor skade på Superligaen. Samtidig maskerer de sig og flygter fra gerningsstedet som en flok feje hunde, når de konfronteres.

Fodbold udlægges til tider som lavkultur, men Superligaen nyder interessen fra tusindvis af danskere hver weekend og danner grundlag for familieoplevelser samt snak på arbejdspladsen. Den momentane vold i forbindelse med kampene har i årevis skabt det billede, at det kan være farligt at gå til fodbold i Danmark, hvilket i langt hoveddelen af tilfældene ikke kunne være mere forkert.

Weekendens episoder på Sjælland var første gang, at disse episoder bredte sig til det omgivende samfund. Det er en helt ny situation, som politiet forståeligt ser med stor alvor på, når togpassagerer, hospitalspersonale eller tilskadekomne i et venteværelse på en skadestue uforvarende befinder sig midt i et voldsomt slagsmål.

Tilbage står, at Brøndby og FC København tager et ansvar. At de italesætter problemet i fællesskab og offentligt. Da er det et udtryk for mangel på forståelse for sin position og sit ansvar, når direktør Hørsholt puster til ufreden mellem de to klubbers mest voldelige sympatisører ved at klappe hånligt ad Brøndbys tilhængere i en farlig situation. Det er det også, når FC København og Brøndby IF ikke vil interviewes om problemet, og FC København i stedet puster sig op og skælder ud på journalister, der søger svar. Den slags skete eksempelvis i forbindelse med torsdagens historier.

Ledelserne i Brøndby og FC København kunne i seneste sæson end ikke blive enige om, hvor mange udebanefans, der skulle tillades til kampene i Parken og på Brøndby Stadion. Klubberne søgte at lægge ansvaret hos modparten som ved et skænderi i en skolegård. En lydfil fra et fanarrangement blev lækket, hvor Anders Hørsholt sagde, at Brøndbys fans ikke skulle have noget som helst, og FCK-direktøren splitter mere, end han samler i forhold til dette problem.

FC København og Brøndby er rivaler, men når forholdet mellem ledelserne bliver til et uvenskab, siver det ned til fjendtligheden mellem hooligansene. Det skulle FC København og Brøndby tage seriøst i stedet for at gemme problemet af vejen og håbe, at det går væk.