Danskerne låner flere og flere fysiske bøger. Det skal de belønnes for

Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Det er afgjort en parentes i nyhedsbilledet: at danskernes lån af papirbøger på bibliotekerne er steget for tredje år i træk.

Men det er en vigtig parentes. Det er nemlig en meget opmuntrende tendens. Vi ser en bevægelse væk fra skærme og kunstig intelligens. Væk fra reklamer og zapperi. Hen imod ro, fordybelse og refleksion.

Hver dansker lånte i gennemsnit fire bøger på biblioteket i 2024 – det er 5,4 pct. flere end i 2023.

Danskerne har ellers desværre fået langt imellem bibliotekerne. I 1988 havde Danmark 250 hovedbiblioteker, 788 filialer og 68 bogbusser. I 2021 var vi nede på under 100 hovedbiblioteker, omkring 300 filialer og blot 16 bogbusser. Det er et dramatisk fald – og et svigt.

Det er blevet sværere at møde litteraturen. Især for dem, der bor uden for de store byer. Især for dem, der ikke har råd til at købe bøger. Måske der ligefrem kan overvejes at åbne biblioteker igen?

Det sker næppe, selvom de repræsenterer noget så vigtigt som folkeoplysning og fællesskab.

Men talte nogen ikke om kulturel oprustning?

Det stigende udlån af bøger på papir er et kulturelt livstegn. Et af de få positive signaler i en tid, hvor vores sprog og læsekultur ellers er under pres.

Læsefærdighederne blandt danske børn er f.eks. faldende. Ifølge den seneste internationale læseundersøgelse Pirls kan næsten en fjerdedel af danske 4.-klasseelever hverken læse mellem linjerne eller forstå konteksten af det, de læser. Samtidig bruger gymnasieelever AI i sådan en grad, at det er tæt på umuligt at bedømme, hvad de kan læse eller skrive.

Heldigvis vil kulturministeren gøre op med Danmarks verdensrekord i bogmoms – den er på hele 25 pct. Det vil være et stort skridt at gøre bøger billigere. I Norge og Storbritannien er momsen på bøger 0 pct., men hertillands beskattes bøger, som var de luksusvarer på linje med parfume og fladskærme. Det giver ingen mening.

Ministeren burde også skele til Norges statslige indkøbsmodel. Her køber staten hvert år 1.000 eksemplarer af langt de fleste nye skønlitterære udgivelser og fordeler dem til bibliotekerne. Det giver et stabilt grundlag for forlagene – og sikrer, at også smalle og debuterende forfatterskaber når ud til læserne. Det styrker både mangfoldigheden og kvaliteten i vores litterære liv.

Et demokratisk samfund har brug for mennesker, der kan mere end bruge AI og swipe på en skærm. Når vi læser, får vi ikke bare oplevelser og konkret viden – vi lærer at fortolke, læse imellem linjerne, tænke i alternativer, se nuancer og forskellige perspektiver, stille spørgsmål mv. Litteratur hjælper os til at blive endnu mere reflekterende og aktive medborgere.

De seneste tal fra bibliotekerne viser en tendens, der bør understøttes. Danskerne vil stadig gerne læse papirbøger. Danskerne vil i stigende grad have fordybelse og refleksion. Godt nok er vi kun oppe på niveauet for udlån af papirbøger fra før corona, vildere er det heller ikke, men det er en glædelig tendens. Den skal gerne fortsætte.

Lad os investere i bibliotekerne. Lad os fjerne bogmomsen. Lad os finde andre muligheder for at styrke adgangen til litteratur. Medierne kan for sin del tage større ansvar ved i højere grad at prioritere litteratur. Lad os give litteraturen – og dermed vores sprog, kultur og demokrati – bedre livsbetingelser.