Ny russisk kurs øger spændingsniveauet i Arktis
Et af de områder, der hidtil har ligget lunest på trods af Europas nye kolde krig, er paradoksalt nok Arktis, men også her er den storpolitiske frost i færd med at bide sig fast.
Dette er en leder:Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
I den forløbne uge meddelte Moskva, at man indstiller sine betalinger til Arktisk Råd, den organisation med otte arktiske stater (herunder kongeriget Danmark) plus adskillige observatører, der siden 1996 har forestået samarbejdet i den enorme region med et areal på 20 mio. km2 – dobbelt så stort som Europa til Ural.
Arktis har gennem disse næsten 30 år – over lange stræk en urolig periode i international politik – indtaget noget af en særstilling.
Det er lidt som med Den Internationale Rumstation eller aftalerne om våbenkontrol med strategiske atomvåben, at udfordringen er blevet opfattet som så væsentlig og kompleks, at den kun kan løftes i globalt samarbejde, der ikke er underlagt kortsigtede overvejelser.
Ikke mindst i lyset af klimaforandringerne, der skaber nye miljømæssige problemer, men også muligheder – såsom nye transportkorridorer og udvinding af råstoffer – er Arktis rykket opad på den globale dagsorden. Her har Arktisk Råd baseret på konsensusafgørelser spillet en vigtig rolle, og selv efter Ruslands første angreb på Ukraine i 2014 blev samarbejdet holdt så nogenlunde på sporet.
Det udgjorde en af de bagdøre i det internationale system, som længe gjorde det muligt at holde diplomatiske kanaler åbne på trods af de mange konflikter. Nu synes samarbejdet imidlertid for alvor at være blevet overhalet af de storpolitiske realiteter.
Allerede efter landets storangreb på Ukraine i februar 2022 blev Rusland i praksis sat uden for døren i Arktisk Råd, hvor en del aktiviteter dog er fortsat.
Det skal siges, at det ikke er nemt at føre arktisk politik uden Rusland: Omkring 45 pct. af den geografiske region er russisk eller grænser til Rusland, og landet har langt den største arktiske befolkning.
Men de syv vestlige medlemsstater i rådet og de vestlige alliancer må alligevel formulere en ny strategi for Arktis med udsigt til, at forholdet til Rusland kan forblive på frysepunktet i mange år.
Den øvelse handler også om at fastholde og gerne øge USA’s engagement i området – for gennem lang tid havde den arktiske dimension kun begrænset opmærksomhed i Washington.
Mest umiddelbart bekymrende er Ruslands oprustning nord for polarcirklen.
Nordflåden med hovedkvarter ved Murmansk på Kola-halvøen huser dele af Ruslands strategiske atomslagstyrke og har været højt prioriteret i det russiske rustningsprogram, der blev lanceret i kølvandet på en militærreform i 2008.
Rusland har udbygget sin militære tilstedeværelse i Arktis, og sidste år advarede Norge mod risikoen for, at nordflådens skibe kunne blive bestykket med taktiske atomvåben.
Det finske Nato-medlemskab og det store pres, Ukrainekrigen lægger på russiske militære kapaciteter, begrænser Moskvas kortsigtede muligheder i Arktis, men ingen ved, hvor Ruslands ideologiske radikalisering og militære eventyrpolitik bringer landet hen i de kommende år.
Rusland forbliver i hvert fald på papiret medlem af Arktisk Råd, men denne uges beslutning viser, at Moskva er i færd med at slå ind på en mere konfrontatorisk kurs i Arktis. Det er et advarselssignal, som hverken Danmark eller vores allierede bør sidde overhørig.