Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Velfærd-velfærd-velfærd lover Mette Frederiksen. Efter valget venter regningen

Så fik overbudspolitikken et vrid til. Men efter en S-valgsejr venter den virkelige regning, når de røde partier skal købes til at støtte Mette Frederiksen.

»Gør gode tider bedre for alle.« Med sin længe ventede plan for, hvordan partiets mange valgløfter så nogenlunde skal finansieres, lover Socialdemokratiet at rykke simpelt hen alle lidt nærmere et socialdemokratisk nirvana. Den bliver svær af trumfe. Og det siger sig selv, at en sådan altomfavnende ambition ikke just er gratis.

Det hagler med løfter og milliarder i en valgkamp, der formentlig bliver historisk dyr og dyrekøbt, og ikke kun fordi den er meget lang. S-toppen sætter med sin nye økonomiske plan yderligere fart på. Alt, hvad der hidtil har været fremme af løfter fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, overgår S med 10 mia. kroner – og så er udgifterne til en voldsomt optrappet klimaindsats foruden diverse andre udeståender endda ikke indregnet.

Men det er naturligvis slet ikke nok for de røde partier, som Mette Frederiksen kommer til at basere sig på, hvis hun skal være statsminister. Fra en ende af lyder kommentarerne fra Enhedslisten, De Radikale, SF og Alternativet, at der skal meget mere til, og at vi slet ikke er færdige med at skrive regninger ud. Hvis Mette Frederiksen skal lægge bare lidt oven i sine egne regnestykker mod at få deres opbakning til at danne regering, begynder det regulært at svimle. Men også hér føjer S-planen sig ind i valgkampens altoverskyggende tendens: Partierne har alene fokus på at fordele velfærd. Skaffedyrene i den private sektor har bare at ryste op med pengene.

S vil gerne give indtryk af, at det kun er den finansielle sektor, som kommer til at holde for, når gildet skal betales. Det er en manipulation.

S vil gerne give indtryk af, at det kun er den finansielle sektor, som kommer til at holde for, når gildet skal betales. Det er en manipulation. Ekstra skatter og afgifter på den for tiden så groggy sektor – dejligt ansigtsløs – vil naturligvis kun kunne betales af almindelige forbrugere, boligejere og låntagere. S vil også tilbagerulle bo- og gaveafgiften og skattelettelser for større kapitalindkomster og fastholde skat på fri telefon og internet for helt almindelige lønmodtagere, der får stillet en mobil til rådighed. Alting har sin pris, selv i et socialdemokratisk drømmeunivers.

Der er andre indbyggede svagheder. S har berettiget fokus på de alt for mange ikkevestlige kvinder, der ikke er i arbejde. I Vollsmose er 9 ud af 10 kvinder ikke i job. Det skal der gøres noget alvorligt ved, hedder det strengt. Men ikke et ord om hvordan. S lægger tværtimod op til, at kontanthjælpsloftet, der har haft en særdeles gavnlig effekt på at få ikkevestlige indvandrere i job, skal blødes op, hvilket vil trække i den stik modsatte retning. Der er heller ikke sat penge af til denne opblødning af udlændingepolitikken.

Typisk for S i denne valgkamp udskydes de store slagsmål til efter en forventet valgsejr: finansiering af diverse tunge reformer, udmøntning af idéer i praktisk politik og ikke mindst det helt afgørende spørgsmål om, hvad der skal til for at købe sig til de røde partiers opbakning. Den nye S-plan vil i så fald kun være en skrabet forret. Stakkels Danmark.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen