Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Sygehusene behøver kunst

God kunst kan vække til eftertanke, inspirere til nye tanker, ægge eller provokere til diskussion eller simpelthen bringe glæde. Det vil betyde noget positivt for den syge, som har brug for at tænke på andet end sygdom og behandling.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

I Danmark er vi i disse år ved at bygge fremtidens sygehuse, som skal være rammen om den optimale behandling af syge gennem de næste 50-100 år.

Intentionerne har været gode. Ikke blot skulle et hospital være rammen om en hurtig og rationel behandling, men det skulle også have rum, der var præget af kvalitet. Rum som fortæller, at vi her gør os umage. Ikke blot med den medicinske behandling, men også i omsorg og med den gode samtale. Her har den gode kunst en plads i billedet, en kunst, som kan ”lyse op”, glæde, provokere, bortlede tanker om sygdom, ægge til positiv aktivitet. Det er forhold, som også smukt er indeholdt i begrebet ”healing architecture”.

I disse år, hvor der bestandigt skrives om nedskæringer og besparelser i byggeriet af de nye sygehuse, skæres der barskt i pengene, som er sat af til kunst.

Den gode samtale trives ikke godt i et nøgternt, køligt og fortravlet miljø.

I statens byggerier er reglen, at der i projektet skal afsættes penge til kunstnerisk udsmykning svarende til 1,5 pct. af håndværkerudgifterne (cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri fra 2004). I kommuner som Aarhus skal mindst 1 pct. af en byggesum afsættes til kunst. I regionerne, som får pengene fra staten, er der ingen regler. Alligevel har der i de fleste af sygehusprojekterne været afsat omkring 0,5 pct. Dette beløb er nu overalt reduceret så stærkt, at 0,1-0,2 pct. er realistisk for mange af de kommende storsygehuse.

Nedskæringerne i kunsten er initieret af politikere og byggeadministratorer med argumenter som: Skal vi vælge mellem færre senge eller et operationsleje mindre, kan vi da ikke forsvare at købe kunst for de penge.

Det er en falsk problemstilling.

Det rigtige spørgsmål at stille er:

»Hvordan ønsker vi os det fremtidens sygehus, som skal stå de næste 100 år?«

Som patient på et dansk sygehus ønsker og forventer man at møde kompetente og omsorgsfulde ansatte og få den bedst mulige evidensbaserede behandling. God kvalitet er et nøgleord, og væsentligt for sygdomsforløbet er det, at patienten har en tro på, at denne behandling gives.

Hvilken betydning har de fysiske rammer i denne sammenhæng? Rummene, som patienter og personale færdes i, er i dag rationelt indrettede, hygiejniske, funktionelle, teknisk prægede og ofte indrettet uden tanke for æstetik og poesi. Lange hospitalsgange med hvide vægge, trist grå linoleum på gulvene og neonlys i loftet. Venteværelser præget af et stort sort tv, tilfældigt anbragte opslag med påbud eller anvisninger, måske af farverig, let tilgængelig ”kunst” a la muzak i supermarkedet.

At sådanne omgivelser skulle understøtte den besøgendes tro på kvalitet i sygehusbehandlingen, er der vel ingen, som kan tro på.

Vil kvinden med brystkræft, der fem uger i træk skal gå gennem hospitalsgangen til strålebehandling, blive påvirket positivt i sin tro på livet?

Og hvordan mon opholdet i venteværelset påvirker patientens tillid til en seriøs samtale?

Mon ikke de beskrevne fysiske rammer i virkeligheden er med til yderligere at sygeliggøre og dertil have en afhumaniserende indflydelse på forholdet mellem patient og pårørende og de hvidkitlede.

Her kan omhu i indretning, kvalitet i indendørsarkitektur og god kunst gøre en forskel. Den gode kunst kan være med til at stimulere personalet til at gøre sig umage i samtalen, i empati og i kærlig pleje. Kunsten har muligheden for at katalysere disse egenskaber, at give plads for det irrationelle, så det også får sin (nødvendige) plads i det rationelt orienterede sygehus.

Og så gør god kunst automatisk andet godt for rummet. Den tydeliggør, hvor forkert det ser ud med tilfældige opslag på væggen og rod på gangen. Den stimulerer personalet til at holde orden og at værne om det smukke.

En tidligere sygehusdirektør udtrykte det måske lidt flot, men også tankevækkende, da han i en artikel om ”healing architecture” skrev: »Sygehusets fysiske rammer signalerer til omverdenen, hvad sygehuset står for«.

Om kunstens betydning kunne det være aktuelt at referere til en artikel, som i 2002 stod i det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal.

Forfatter var chefredaktøren Richard Smith, som igennem mange år havde set sundhedsudgifterne stige og stige, og forudså et fremtidens umætteligt system .

Titlen på det både tankevækkende og overbevisende indlæg var

»Spend (slightly) less on health and more on the arts. Health would probably be improved.«

Forudsætningen for den konklusion, som udtrykkes i undertitlen, var, at sundhed ikke simpelt defineres som fravær af sygdom, men også har et spirituelt indhold rummende begreber som adaptation, understanding og acceptance.

Den gode behandling består nemlig ikke blot i hurtig diagnostik, rationel behandling og fysisk genoptræning, men også i hjælp og støtte for at mennesket kan forstå den nye livssituation, indrette sig efter den og ikke mindst acceptere nye livsbetingelser.

Den forståelse, accept og tilvænning starter på sygehuset med den gode samtale om sygdommen, behandlingen og det, der måtte følge efter.

Den samtale har alle brug for. Men mest dem, som har følger efter sygdom, måske et livslangt handicap og dem, der har fået konstateret en kronisk eller livstruende sygdom.

Hvis kvalitet og omhu i indretning sammen med god kunst kan være med til at fremme patientens tro på en vellykket behandling, og kan den være med til at inspirere læger og sygeplejesker til, sammen med patienten og hans familie at fremme en forståelse og accept af sygdommen for bedst muligt at leve med den, kan den beskedne investering i et godt og inspirerende miljø komme mangefold igen.

Den gode samtale trives ikke godt i et nøgternt, køligt og fortravlet miljø, i rum som heller ikke i sig selv inspirerer patienten til at tænke på de positive ting i livet. God kunst, et godt miljø og rum af kvalitet kan derimod inspirere til at komme videre.

Det er det overskud, og den tid, der er ved at blive sparet væk i det moderne sygehusvæsen – og i det moderne sygehusbyggeri.

Det er ikke tilfældigt, at store og fremgangsrige danske virksomheder har indset, at god kunst kan være inspirerende for ansatte og være med til at forme en tiltrækkende arbejdsplads. Og det er de samme tanker, som ligger bag Folketingets beslutning om, at kunst skal prioriteres højt i statens byggerier til glæde og inspiration for de mange, der har deres virke eller gang der.

Så meget mere uforståeligt er det, at der i de nye storsygehuse, som bygges og drives for statens penge, og hvor kunst i sandhed kunne være af inspirerende betydning, ikke er regler for, at der skal sættes penge af til kunstnerisk udsmykning.

Det blev der dog alligevel i alle de planlagte sygehusprojekter, og det er nu disse beskedne bevillinger til kunst, der i regionerne beskæres ekstra hårdt.

Det, der er prioriteret lavt og bliver yderligere beskåret, er det, der ikke kan måles og vejes, det irrationelle, det, vi ikke kan leve foruden.

Min frygt er, at de centrale storsygehuse, vi om få år vil se i landets regioner, vil være at ligne med store, rationelt indrettede behandlingsfabrikker uden sjæl.

Det var ikke det, nogen havde ønsket, da fremtidens sygehus blev diskuteret og planlagt.

Må politikere, embedsmænd, administratorer og dem, der sidder på statens store pengekasse, tænke nærmere herover og handle, før det er for sent.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.