Syv gode grunde til at skrive om terrorister – og til at vise billeder af dem

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Skal medierne holde op med at bringe billeder af terrorister?

Diskussionen fortsætter, efter at en række franske medier sidste uge besluttede, at de ikke længere vil vise billeder af afdøde islamiske terrorister – for at undgå at bidrage til en "posthum glorificering" af dem.

Danmarks Radio fulgte trop med en ny redaktionel linje om, at man "generelt" vil undlade at vise billeder af terrorister. Den franske filosof Bernard-Henri Lévy vil gå endnu længere og helt anonymisere terroristerne i mediedækningen for at trænge dem ud i mørke og glemsel.

Vi må undlade at give terroristerne enhver form for opmærksomhed, som kunne inspirere andre til at kopiere deres ugerninger, lyder logikken.

Det er vigtigt at diskutere mediernes rolle i omtalen af terrorhandlinger, men vi er på Jyllands-Posten ikke enige i, at billedforbud og anonymisering er vejen frem.

Der er syv gode grunde til at fortsætte med at skrive om terrorister, og ja, nogle gange også til at bringe billeder af dem.

1 For det første vil en sløring af terroristernes identitet faktisk ikke gøre nogen forskel i forhold til det problem, som man søger at gøre noget ved: copycat-effekten og udbredelsen af islamistisk propaganda. Radikalisering af unge muslimer sker ikke, når de læser Jyllands-Posten eller ser TV Avisen. Den sker på lukkede internetfora, i ekstremistiske moskéer og i private bederum. Den sker på sociale medier, hvor fremtidens terrorister rekrutteres, når de ser propagandavideoer, og det vil de fortsætte med at gøre, selv om Le Monde og DR ikke vil vise billeder af dem. Glorificeringen af afdøde terrorister kan man således heller ikke forhindre, selv om etablerede medier skulle afstå fra at identificere dem. Den vil fortsætte på alle Islamisk Stats informationskanaler.

2 Medier skal helt principielt søge at beskrive virkeligheden. Ethvert filter, enhver afledning fra denne målsætning risikerer trods de bedste hensigter at få helt forkerte følger. Der er naturligvis undtagelser, hvor andre hensyn kan påvirke redaktionelle valg, men vi skal passe på, at vi ikke tillader for mange afvigelser fra vores primære oplysningsforpligtelse. Vi er journalister, ikke folkeopdragere eller propagandister, og terror er et fænomen, som vi skal beskrive, analysere og diskutere, så samfundet kan reagere rigtigt på det. Vores dækning skal naturligvis ikke forfalde til, at man kun svælger i drama og død. Vi skal bringe perspektiv og forklaring med – hvilket leder frem til det tredje argument.

3 Vores omtale af terrorister er kritisk-undersøgende. Vi hylder ikke Omar Mateen, når vi skriver, at han ofte var gæst på den natklub i Orlando, som han senere begik sit massedrab i. Vi hylder ikke Omar El-Hussein, når vi skriver om hans kriminelle løbebane. Vi forsøger at beskrive radikaliseringsprocesser gennem omtalen af de enkelte individer. Vi forsøger at frembringe viden, og den seriøse pressedækning, herunder Jyllands-Postens, leverer vigtige bidrag til både forskning og samfundsdebat.

4 Billeder er relevante i stort set alle journalistiske historier. Vi skal naturligvis tænke over billedvalg: Er der propagandabilleder, skal disse bringes i en kritisk ramme, ligesom når vi fx skriver om kinesisk eller iransk propaganda, men det kan sagtens være relevant at bringe dem. Det kan også være helt relevant at sætte ansigt på terroristen som led i, at man graver i vedkommendes livshistorie. Barndomsbilleder, overvågningsbilleder … alle mulige slags billeder kan være vigtige elementer i vores journalistiske dækning.

5 Vi skal ikke mytologisere gerningsmændene ved at anonymisere dem. Bernard-Henri Lévy mener, at medierne "banaliserer" terrorister ved at beskrive dem som almindelige mennesker. Jeg er af den helt modsatte opfattelse. Terrorister er mennesker, og ondskaben er menneskelig. Derfor skal vi ikke afstå fra at sætte ansigt på gerningsmændene. En camouflering af deres identitet vil blot føre til, at deres ondskab gøres uforklarlig. For at søge at forstå jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig må man også forsøge at forstå de mennesker, der blev nazister.

6 Billedforbud kan føre til nye, umulige dilemmaer på redaktionerne. Hvis vi ikke vil skrive om terrorister eller vise billeder af dem, kan vi så beskrive, hvordan de hyldes eller mindes – som det fx skete i forbindelse med Omar El-Husseins begravelse? Da den stedfortrædende nyhedschef for DR Nyheder, Naja Nielsen, tirsdag aften i DR2 Deadline blev spurgt til tilfældet Omar El-Hussein, vurderede hun, at DR også fremover ville vise et billede af en sådan gerningsmand, fordi han er dansk. Så er forvirringen total: Mener DR da, at der er større risiko for copycat-effekt, hvis man viser billeder af en fransk terrorist?

7 De historiske erfaringer med selvcensur er dårlige. For DR er det fx relevant at huske på de fortielser og begrænsninger i journalistikken, som den britiske public service-institution BBC pålagde sig selv under IRA’s bombekampagner i 1970’erne og 1980’erne – en bevægelse som kulminerede i en formel censur pålagt af den britiske regering fra 1988. Den daværende britiske premierminister Margaret Thatcher havde som erklæret mål at forhindre IRA-medlemmer og i det hele taget alle nordirske republikanere adgang til britiske medier. Selvcensuren åbnede således vejen til indførelsen af formel censur, som bl.a. gjorde det ulovligt at vise interviews med IRA-medlemmers stemmer. Hvad bliver det næste, hvis DR vil følge argumentationen for billedforbuddet? At man vil udelukke sig selv fra at interviewe islamister af frygt for, at man hermed vil udbrede deres propaganda? Gode hensigter om at deltage i terrorbekæmpelsen kan ligesom alle mulige andre gode hensigter være gift for journalistikken. Vi må som presse først og fremmest holde os til, at terror er et fænomen af høj offentlig interesse, og på samme måde har offentligheden en fuldkommen berettiget interesse i at få viden om terrorens udøvere.

Islamister og terrorister skal ikke forties. De skal undersøges, afsløres og mødes med kritiske spørgsmål.