Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Proteinfisk til mennesker og dyr

Nye initiativer på vej i en branche, vi kalder industrifiskeriet, som det er på høje tid at vurdere i et langt større fremtidsperspektiv end hidtil til gavn for det omgivende samfund.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer.

Havet er fuldt af fisk, som ikke må fanges. Det er et paradoks, især når det kan dokumenteres, at fiskeriet af de arter, som det drejer sig om, ikke truer bestanden af fisk.

Alligevel er kvoterne i industrifiskeriet, som vi kalder fiskeriet efter proteinfisk, reduceret med op til 50 pct. de seneste 25-30 år. Det skyldes bureaukratiske EU-bestemmelser og en biologisk rådgivning, der ikke evner at følge med tiden. Det bremser en frugtbar udvikling af sunde foder- og fødevarer til gavn for mennesker, dyr og miljø samt tab af en betydelig eksportværdi år efter år.

Fiskekvoterne i dette fiskeri udnyttes ikke optimalt, hvilket skyldes en forfejlet biologisk rådgivning og et EU-bureaukrati, som blokerer for nytænkning og udvikling. Det er branchens udfordring, som vi i FF Skagen A/S, der er en af verdens førende i branchen, ser alvorligt på i en tid, da der tales, skrives og debatteres så meget om landbrug i samme ministerium, som også er fiskerierhvervets.

Det er proteinfiskeriet og dermed produktionen af fiskemel og fiskeolie, jeg sætter skarpt fokus på. Det er forholdsvis ukendt for offentligheden, men verdenssamfundet efterspørger vor produktion. Den har dokumenteret betydning for menneskers og dyrs sundhed.

Danmark er blandt de betydningsfulde i dette erhverv, nationalt og globalt. Fiskeriet er basis for produktionen af fiskemel og fiskeolie på landets tre fiskemelsfabrikker i danske kystsamfund omkring Skagen, Hanstholm og Thyborøn.

Vi kalder fiskeriet for proteinfiskeri, fordi det handler om proteinrigt tilskud til foder til opdræt af især laks, svin, fjerkræ og andre opdrætsfisk, kaldet akvakulturen. Vi mennesker får proteinerne igen i fødekæden. Også kæledyr som hunde og katte samt heste og mink har gavn af det proteinrige foder, som indeholder vigtige omega 3-olier.

Proteinfiskeriet udgør omkring 20 pct. af al dansk fiskeri. Med en eksportværdi på omkring 3,5 mia. kr. årligt er Danmark EU’s førende producent baseret på ikke færre end 80-90 pct. af proteinrige fisk og fiskeprodukter.

Danmark er verdens fjerdestørste producent af fiskeolie og den syvendestørste af fiskemel.

Vor virksomhed i Skagen, ejet af fiskere og fiskeindustrien, oplever flere paradokser i den offentlige forvaltning af erhvervet.

Et af dem er, at fiskeolie produceret i Danmark ikke må anvendes til konsum, altså til mennesker, hvorimod fiskeolie importeret fra ikke-EU-lande som Island, Norge og Peru gerne må markedsføres og sælges i Danmark.

Vi bremses imidlertid af et unødigt bureaukrati, blandt andet af EU-Kommissionen, der tilsyneladende ikke forstår dette fiskeri og dets betydning.

Produktionen i Danmark er dokumenteret bæredygtig og sporbar på et højt teknologisk niveau. Det godkendes hvert år af uvildige instanser med internationale certifikater som dokumentation for standarden.

Fiskene er fanget af nogle af verdens mest moderne fiskefartøjer, danske som udenlandske, der er nybyggede indenfor de seneste 10 år til mellem 200 og 300 mio. kr. Flere af dem på danske værfter.

Der eksporteres til flere end 60 nationer verden over, og behovet for vore produkter er konstant stigende. Vi bremses imidlertid af et unødigt bureaukrati, blandt andet af EU-Kommissionen, der tilsyneladende ikke forstår dette fiskeri og dets betydning.

Skyldes det, at Danmark er dominerende i EU med 80-90 pct. fangst og produktion og dermed er forholdsvis ukendt i det EU-politiske liv? Det synes at være tilfældet. Det er således en konkret opgave for vor minister at opnå større gennemslagskraft i Bruxelles, hvilket stiller krav om en vedholdende indsats.

I vor koncern FF Skagen A/S med produktion i Skagen og Hanstholm og med tilsammen omkring 150 medarbejdere bidrager vi derudover til en lokal og regional beskæftigelse.

I Skagen er dette fiskeri og produktionen afgørende for, at Skagen Havn er Danmarks største, både i landede mængder og værdi, ifølge NaturErhvervstyrelsen.

Et blandt flere eksempler på, at EU-bureaukratiet blokerer for udviklingen, er, at fisk landet til konsum i Skagen – altså spisefisk – godkendes, som den er: Fisk, der er sunde, kan spises og eksporteres.

Men når samme fisk landes til vor virksomhed, dokumenteret bæredygtig og sporbar, anses den for affald, uanset at den er råvaregrundlag som basis for produktion af proteinrigt foder. Hvorfor denne forskel?

Det er vor industris udfordring at få skabt et nyt og anderledes syn på erhvervet. Vi skal åbne øjnene og få skabt en bevidsthed blandt vore politikere og biologer om branchens position, også set i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Det skaber derfor dyb bekymring, når en af de politiske partiers fiskeriordførere på en konference på Christiansborg om erhvervet fastslår:

»Industrifiskeriet fylder ikke så meget – eller slet intet – her på Christiansborg«. Ingen fiskeriordførere fra de øvrige politiske partier sagde ham imod.

På samme konference fortalte formanden for et nydannet fiskerinetværk for seks nord- og vestjyske kommuner, borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Thisted (V):

»Vi har dannet dette netværk med fokus på havnene i Skagen, Hirtshals og Hanstholm, fordi vi i alt for lang tid har oplevet en tendens til, at erhvervet er presset i et omfang, der truer dets udviklingsmuligheder.«

Når man for nogle vigtige arter i proteinfiskeriet, f.eks. tobis, var i stand til at fange omkring 1 million tons årligt, før den blev omfattet af kvoter for ikke så mange år siden, uden at bestanden var truet, er det uforståeligt, at der siden hen kun må fanges mindre en halvdelen i gode år, og nogle år slet ingen.

Samtidig erklærer den biologiske rådgivning, at den på grund af besparelser ikke er i stand til at rådgive optimalt og derfor må benytte sig af et forsigtighedsprincip. Er det rimeligt overfor et erhvervsliv, der kan og vil skabe udvikling, endda på et dokumenteret bæredygtigt grundlag?

Vor branche tager derfor nu initiativ til at skaffe mere viden og opnå et nyt syn på fiskeriet og produktionen for at kunne bidrage til de analyser og den forskning som det officielle Danmark ikke er i stand til i nødvendigt omfang. Vi udfordrer med andre ord det politiske, fiskeribiologiske og EU-bureaukratiske aspekt.

Vi skal væk fra uanvendelige biologiske modeller og et forsigtighedsprincip, der ikke kan skabes dokumentation for. Vi skal sikre, at kvoterne udnyttes 100 pct. og udvikle en endnu mere bæredygtig produktion.

Mangel på viden om den vigtige art tobis, men også om andre arter, er et dilemma. Om 25 år, forhåbentlig før, er jeg sikker på, at biologerne har opnået øget forståelse og større sikkerhed i deres forvaltningsmodeller. Vi er nødt til at hjælpe dem. Forhåbentlig tager de imod vor viden og hjælp.

Fokus på kvalitet vil blive endnu mere skarp. Vi skal fortsat arbejde for at analysere og forstå de ukendte ingredienser, som fiskemel indeholder med stor sundhedsmæssig betydning for dyr i opvækst og for mennesker. Om 25 år, måske tidligere, er vi nærmere produkter, som vil blive anset som naturens medicin. Fiskemel og fiskeolie vil blive brugt ikke alene som tilskud i foder til dyr, men også direkte til mennesker i vore fødevarer.

Nye arter udover de basale som tobis, brisling, blåhvilling og sperling vil se dagens lys som det råvaregrundlag, som industrien forarbejder.

Marine Ingredients Denmark (MID), der er en sammenslutning af de danske fiskemelsfabrikker og i EUfishmeal, hvor jeg er formand begge steder, holder i næste måned i Hirtshals den første større, internationale konference om erhvervets fremtid i samarbejde med Nordic Marine Think Tank, støttet af Nordisk Ministerråd.

Det er på høje tid at vurdere dette erhverv og branchen i et langt større fremtidsperspektiv end hidtil til gavn for det omgivende samfund, både nationalt og internationalt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.