Den indiske løsning: Smart City

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Verden gennemgår i disse år en demografisk udvikling uden sidestykke i menneskehedens historie. Over hele kloden strømmer folk til byerne. For 100 år siden boede kun to ud af 10 personer i byer. I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byer. I 2050 forventes tallet at være 70 pct.

Indiens bybefolkning vil øges med op mod 400 millioner mennesker i de kommende årtier – betydeligt mere end USA’s samlede befolkning. Indiens bybefolkning vil således vokse hurtigere end både Kinas, Sydamerikas og Vestens. Indien vil inden længe også være det land, der oplever størst vækst i de såkaldte megacities, dvs. byer med mere end 10 millioner indbyggere.

Hvis Indiens hastigt voksende byer skal levere de muligheder og den levestandard, som lokker de mange tilflyttende til fra landområderne, skal der nye løsninger på banen. Teknologiske løsninger, der optimerer udnyttelsen af knappe ressourcer, sikrer bæredygtighed, imødegår Indiens stigende forureningsudfordringer og tilfredsstiller den voksende indiske middelklasse i generationer.

I Danmark har vi i mange år forfinet løsninger, der kan være en del af svaret for Indiens byer, ikke mindst når det kommer til intelligent byplanlægning, energi, transport, digital administration, affalds- og vandhåndtering.

”100 Smart Cities” er Modi-regeringens bud på, hvordan Indien kan gøre de aktuelt meget pressede indiske byer til et springbræt for Indiens økonomiske udvikling.

Det åbner store muligheder for også danske virksomheder, der med deres produkter og know-how vil stå stærkt i konkurrencen om at levere på de massive investeringer, Indiens byer kommer til at foretage i de kommende år.

Ifølge en McKinsey-rapport står 70-80 pct. af de indiske byer overfor at skulle bygges overhovedet. Det samlede markedspotentiale for intelligent infrastruktur inden for energi, transport, vand, sundhed og administration anslås til et beløb svarende til 7 billioner (7.000.000.000.000) kr. over de næste fem år.

Indien er i øjeblikket den G20-økonomi, der har den højeste vækstrate. Mens Kina og andre vækstmarkedslande oplever dalende vækst, skiller Indien sig ud med forventede vækstrater i både 2015 og 2016 på omkring 7,5 pct.

Det indiske potentiale er stort – også på sigt: Befolkningen er ung og voksende, og FN forventer, at Indiens befolkning først topper, når den når de 1,7 milliarder omkring 2050. Mens den arbejdsdygtige del af befolkningerne i Europa, USA, Japan og Kina er for nedadgående, vil Indien i de kommende to-tre årtier være det enkeltland i verden, der bidrager mest til den globale arbejdsstyrke. Og tilmed en stadig bedre uddannet arbejdsstyrke. Alfabetiseringsgraden blandt unge indere er i dag over 90 og dermed tæt på, hvad vi ser i vores del af verden. Hver måned strømmer der omkring en million unge indere ud på det indiske arbejdsmarked. Indien er verdens største demokrati, og en af de vigtigste udfordringer for den indiske regering er at sikre disse mange millioner unge mennesker mulighed for at få et ordentligt arbejde og skabe sig et bedre liv.

Det er af strategisk betydning for Danmark og dansk økonomi, hvordan det i en situation med stigende mangel på arbejdskraft lykkes at drage gensidig fordel af det indiske arbejdskraftsoverskud.

Omvendt er det for Indien vigtigt at koble sig endnu mere på de globale værdikæder, der vokser sig stærke i disse år. Smart Cities-programmet er med det øgede behov for rådgivning og løsninger indenfor livability og grønne løsninger en potentielt vigtig trædesten for danske virksomheder ind på det indiske marked.

Modi-regeringen har siden jordskredssejren i maj 2014 søsat en række initiativer, der skal frigøre Indiens økonomiske potentiale. Det handler med ”Make in India” bl.a. om at tiltrække flere private udenlandske investeringer inden for navnlig fremstilling. For at det skal lykkes, arbejdes der målrettet på at forbedre investeringsforholdene i Indien. Og der sker fremskridt: Indien gik seneste år 12 pladser frem på frem på Verdensbankens Ease of Doing Business Indeks og sprang 16 pladser frem til nr. 55 på World Economic Forums (WEF) Global Competitive Indeks.

Selvom betegnelsen Smart Cities måske giver associationer til skinnende glasfacader og højteknologiske løsninger, så handler ”100 Smart Cities” langt hen ad vejen om traditionel byudvikling. Dvs. planlægning og etablering af ordentlig kerneinfrastruktur, inklusive byrum etc. i de p.t. meget pressede indiske byer.

Digitale løsninger er også en del af Smart Cities-konceptet, men den indiske regering er på det rene med, at det i bund og grund også drejer sig om at skabe den basale infrastruktur som grundlag for bæredygtige og liveable byer, som borgerne trives i. Det vil kræve bedre samordnende planlægning og administration og desuden store investeringer, herunder i pålidelig vand- og elforsyning, mobilitet, affaldshåndtering, sanitet m.m. Det er områder, hvor Danmark og danske virksomheder har stærke kompetencer.

Med op mod 1.000 mia. rupees (ca. 100 mia. kr.) i ryggen er programmet et vidnesbyrd om premierminister Narendra Modis ambition om at gøre Indiens urbaniseringsudfordring til et springbræt for modernisering og vækst. De ca. 50 mia. kr., som centralstyret bidrager med, skal matches af et tilsvarende beløb fra delstaterne.

Sammen vil disse midler blive frigivet i løbet af de kommende fem år. Pengene er dog kun ment som seed money, idet der tillige forudses yderligere finansiering fra bl.a. udviklingsbanker og private investorer.

Smart Cities er åben over for de kompetencer, der traditionelt forbindes med dansk byudvikling, herunder navnlig bæredygtighed og liveability. Og der vil stå byudvikling som overskrift på en meget stor del af den økonomiske udvikling, som Indien vil gennemgå i de kommende årtier. Byer vil også i Indien være drivende for de kommende årtiers nødvendige grønne omstilling. Det var et selvstændigt tema på 3GF mødet den 6.-7. juni 2016.

Ambassaden i New Delhi har søsat en strategi, der skal sætte danske aktører, både private og offentlige, i stand til at forstå og gribe disse muligheder. Rambøll har indgået en strategisk alliance med ambassaden i New Delhi med henblik på at kortlægge muligheder indenfor Smart Cities-området samt promovere danske kompetencer og løsninger.

Andre interesserede danske virksomheder inviteres på tilsvarende vis til at drage fordel af det marked, der nu åbner sig i Indien. ØK Fonden har bidraget med finansiering af rapporter om den konkrete udrulning af 100 Smart Cities-programmet og mulighederne for danske virksomheder i tre konkrete indiske byer. En platform er under opbygning, og ambassaden i New Delhi står klar til at hjælpe med at matche danske løsninger og kompetencer med indisk efterspørgsel.

Den globale urbanisering sætter ikke kun byer, men også lande, under pres. Såvel miljømæssigt og ressourcemæssigt som sundhedsmæssigt. De modeller og løsninger for byudvikling, som de enkelte byer og lande vælger i disse år, vil afgøre millioner af menneskers livskvalitet og sætte aftryk i generationer frem. Nøglen til at løfte millioner ud af fattigdom i Indien alene ligger i høj grad i en gennemtænkt, ressourceoptimerende opbygning af fremtidens byer.

Danmark har meget at byde på inden for bæredygtighed og gode rammer for livskvalitet. Både hvad angår erfaringer, modeller for byplanlægning samt konkrete løsninger og teknologier.