Fra udenadslære til digitale prøver

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Indførelsen af nye prøver i folkeskolen har historisk set hængt sammen med større forandringer af skolens struktur. Prøvernes form har nemlig betydning for, hvor stor en effekt ændringerne får i klasseværelset. Sådan er det også i dag. Derfor skal folkeskolereformen underbygges af nye prøveformer. Eleverne skal kunne gå til flere digitaliserede prøver og lave flere projekt- og produktorienterede prøver – og så skal de kunne gå til prøver, der tager udgangspunkt i partnerskab med lokale virksomheder og foreninger.

De nye prøveformer skal understøtte, at vi i Danmark har fået et større fokus på hver enkelt elevs læring som udgangspunkt for undervisningen. Vi skal stimulere børn og unges lyst til at gøre sig gældende i samfundet og lære hele livet. Dét er netop kernen i den nye folkeskole. På et arbejdsmarked, hvor det bliver stadig sværere at få job uden en uddannelse, er det afgørende, at flere børn og unge bliver motiveret og rustet til at lære og uddanne sig videre efter folkeskolen. Derfor skal eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse – og elevernes trivsel i folkeskolen skal forbedres.

Ligesom folkeskolen på den måde følger med tiden, skal den måde, vi prøver elevernes kompetencer på, også forandre sig i takt med de nye behov og muligheder, der opstår i samfundet. Der er behov for at videreudvikle prøveformerne i folkeskolen, så de bedst muligt understøtter fagenes og omverdenens udvikling, elevernes videre færd i uddannelsessystemet og målene med folkeskolereformen.

Prøveformerne er nemlig også afgørende for, hvad omverdenen kan bruge prøveresultaterne til, og hvad eleverne får med sig videre. Det er tydeligt, når man ser på, hvordan prøverne har udviklet sig gennem tiden.

I starten og midten af 1800-tallet blev eleverne testet ofte. Eleverne kom til prøve to gange hvert halve år, hvor de skulle vise, at de blandt andet kunne kongerækken, den lille katekismus og 7-tabellen udenad. Prøverne havde som oftest form af såkaldte ”offentlige overhøringer”, hvor eleverne blev overværet i undervisningen af en såkaldt skolekommission. Her skulle de remse op, hvad de havde lært, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at blive konfirmeret og få ret til at arbejde uden for sognet. Eleverne skulle ud at arbejde efter skolen, og derfor betød prøverne mest af alt noget i forhold til netop elevernes position i landsbysamfundet og deres mobilitet.

Undervisningen kom derfor i høj grad til at handle om at lære udenad, og der blev primært undervist i det, som eleverne blev hørt i til overhøringerne.

I 1903 havde samfundet forandret sig. De halvårlige prøver blev uoverskuelige med det stigende børnetal. Samtidig var der et voksende behov for, at flere børn og unge videreuddannede sig. Derfor indførte man den såkaldte mellemskoleeksamen i det 9. skoleår, som var for de elever i byerne, der var egnede til at komme på gymnasiet. På landet gik børnene stadig kun i skole i de lovpligtige syv år, fordi der var brug for dem som arbejdskraft. I 1937 indførte man den eksamensfri mellemskole for dem, der ikke skulle på gymnasiet, men som gerne ville gå mere i skole end de syv år. Manglen på et egentligt kompetencegivende bevis gjorde dog, at mange valgte den eksamensfri mellemskole fra og tog mellemskoleeksamen, netop fordi eksamensresultater var begyndt at betyde noget for den sociale og økonomiske mobilitet.

I 1958 blev prøverne igen tilpasset samfundets behov. Økonomien var i voldsom vækst, og der var brug for arbejdskraft til den ekspanderende teknologiske industri. Derfor indførte man den tekniske forberedelseseksamen som et alternativ til realeksamen, som på dette tidspunkt var for dem, der skulle videre på gymnasiet. Målet var at få flere ind på de tekniske uddannelser for eksempelvis at blive teknikassistent eller ingeniør, som der var stor efterspørgsel på.

De to eksaminer betød også, at undervisningen blev tilpasset elevernes valg, så man specialiserede sig i 8. og 9. klasse, afhængigt af hvilken eksamen man ville tage.

Gennem tiden er prøverne blevet ændret for at imødekomme elevernes og samfundets behov – og ikke mindst for at nå målene med folkeskolen.

Nu er der brug for, at vi igen ser prøverne efter i sømmene.

I første omgang skal prøverne i højere grad motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning. Derfor foreslår regeringen, at det skal være obligatorisk for skolerne at afholde selvrettende digitale prøver i de fag i 9. og 10. klasse, hvor de digitale prøver er tilgængelige. Ved skriftlig fremstilling i dansk og i fremmedsprogene engelsk, tysk og fransk skal eleverne ligeledes have adgang til internettet. Digitaliseringen af prøverne vil fremme digitaliseringen af undervisningen, hvilket vil motivere eleverne, fordi det afspejler deres virkelighed.

Et andet vigtigt mål med den nye skole er, at vi styrker elevernes funktionelle faglighed og evne til at anvende viden i praksis. Det skal prøverne også afspejle. Eleverne skal derfor have mulighed for at lave flere projekt- og produktorienterede enkeltfagsprøver i historie, samfundsfag og kristendomskundskab, så eleverne anvender deres viden på andre måder end ved traditionelle mundtlige prøver.

Behovet for mere anvendelsesorientering betyder også, at eleverne i højere grad skal interagere med omverdenen – foreninger, virksomheder og institutioner i lokalområdet – så de finder ud af, hvad de kan bruge deres viden til, og bliver mere afklaret og motiveret til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor vil regeringen søsætte et forsøg for alle skoler med prøver, der tager udgangspunkt i et partnerskab med lokale virksomheder, institutioner og foreninger. Her kan eleverne stifte bekendtskab med forskellige erhverv, og det vil understøtte det løbende samarbejde med at inddrage det lokale samfund i elevernes læring.

For at styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse vil regeringen også lave forsøg med, at eleverne skal kunne komme til prøve i flere af deres valgfag. Det kan for eksempel være teknologi, sundhed og sociale forhold, motorlære og byggeværksted og sprogfag, som eleverne efterfølgende kan vælge på ungdomsuddannelserne. På den måde får eleverne mulighed for at blive prøvet i de fag, som de har vist interesse for. Det vil styrke deres motivation og gøre dem mere afklaret i forhold til, hvilken retning de fremover skal gå i deres uddannelsesforløb.

Men udviklingen af folkeskolens prøver stopper ikke med de forslag, jeg har nævnt her. Som historien viser, er det vigtigt at blive ved med at ændre og tilpasse prøverne, fordi de har så stor betydning for elevernes muligheder og for, hvordan vi indretter undervisningen.

Derfor vil vi nedsætte et bredt sammensat sparringspanel af eksperter og praktikere på området, der løbende skal være med til at sikre, at prøverne er tidssvarende. Det skal hjælpe os med at nå det mål, vi har med reformen: at alle elever bliver så dygtige, de kan.

På den måde uddanner vi livsduelige børn og unge med lyst til at lære mere gennem hele livet.