Jeg har haft lyst til at dø på mange forskellige måder
Samfundet må finde et sprog for dødslystens mange former. Et sprog, der ikke romantiserer døden som en meningsfuld mulighed, men som heller ikke gør den tavs med tabu og stigma.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Lysten til at dø minder på mange måder om sorg. Det er en farlig følelse – eller i hvert fald en følelse, som mange bliver bange for.
Derfor taler vi næsten ikke om den. Men jo mindre vi taler om den, jo mere vokser den i brystet – og jo mere uudholdelig og magtfuld kan den blive.
Derfor er vi nødt til at blive meget bedre til at tale om lysten. Ikke…