Trafikkrisen kradser i landdistrikterne. Vi kan ikke køre videre som nu

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Frederik Bech-Jensen har netop sat sine kammerater af foran deres hoveddør på Stevns.

På turen fra gymnasiet i Køge til Rødvig har han tjent 80 skattefrie kroner. Han har lånt forældrenes bil, tanket op undervejs, men også fået penge til sig selv.

»Turen bliver lidt sjovere, når man kører flere sammen, og så kan vi være flere om at dække omkostningerne,« forklarede Frederik Bech-Jensen til TV2 Øst.

Kontakten til de andre gymnasieelever er skabt gennem ”Ta’ Med”, en app udviklet af FDM og Movia. Chaufføren kan skattefrit opkræve 70 øre pr. kørte kilometer, som udregnes automatisk i appen. Passagerne betaler for turen over ungdoms- eller pendlerkort, så i første omgang er der ikke penge mellem de unge.

På Vordingborg Gymnasium bruger de en anden app ”NaboGo”. Det er en stor fordel for Kristian Bonde, der bor i landsbyen Bissinge på Møn. Her er langt til bussen i Stege, hvorfra han skal videre til gymnasiet i Vordingborg, så et lift sparer rigtig meget tid, fortæller Kristian Bonde.

Kommunen betaler chaufføren 10 kr. for de første 10 km, derefter kan chaufføren opkræve 75 øre pr. kilometer fra passageren.

Samkørsel via forskellige apps vinder især frem blandt unge under uddannelse, men bør bruges langt bredere i en ny strategi for den kollektive trafik.

Sagt lige ud: Offentlig transport er brudt sammen mange steder i landdistrikterne. Der er længere mellem busafgangene, nogle linjer er ligefrem nedlagt, så tager endnu færre busserne – vi er inde i en ond spiral.

Sådan er det også i den geografisk vidtstrakte Holbæk Kommune. Busserne fungerer rimeligt i Holbæk by, det samme gør togene i de mindre byer langs jernbanen, men hvad med Undløse og Stigs Bjergby eller landsbyer som Bukkerup og Tingerup?

Trafikkrisen rammer især børn og ældre, der ikke må eller kan køre bil. Og problemet bliver kun større. Frem til 2035 bliver der på landsplan 30 pct. flere ældre i landdistrikterne. Tusindvis af svage ældre vil have svært ved at komme til læge, aktivitetscenter og andet.

Men også for de erhvervsaktive er der brug for nytænkning. 8 af de 10 kommuner, hvor lønmodtagerne pendler længst til job, ligger her på Sjælland; Holbæk er på en syvendeplads i hele Danmark. Samtidig er der i snit 1,03 i hver bil – næsten alle kører alene. Hverken særlig rationelt eller klimavenligt.

At der er brug for noget nyt, er således evident – derimod er det et politisk spørgsmål hvad. Vi har brug for fælles løsninger, hvor trafikselskaber, civilsamfund, kommuner og staten går sammen. Der er allerede flere initiativer til app-baserede løsninger i landdistrikterne. Vi har nævnt ”Ta Med” og ”NaboGo”; Movia har også et forsøg med nærbus omkring Haslev. Det har også strategiske tanker om et nyt app-baseret trafiksystem, det samme har en ekspertgruppe under Transportministeriet.

Ekspertgruppen fastslår, at man fremover kan bestille en bus efter behov, sådan som det afprøves omkring Haslev, øget samkørsel, og at private kan tage betaling for at lade andre køre med, sådan som det sker på mange gymnasier.

Gode forslag – men hvornår realiseres de? Det haster nemlig med politiske initiativer, så Fanden ikke bare tager de bagerste. Vi må afprøve nogle af de nye tanker i større områder som et tilbud til alle. Derfor vil vi her konkretisere en ny model for kollektiv trafik, hvor seks interesserede sjællandske kommuner i løbet af 2026 tester et nyt system.

I første omgang skal det være et storskalaforsøg: et nyt samspil mellem samkørsel, tog og busser. Passageren skal på en app kunne se, hvordan hun ved samkørsel, alternativt Flextrafik, for eksempel kan komme fra landsbyen til toget i stationsbyen og derfra videre.

Rejsekortet og Rejseplanen er ved at blive slået sammen, og én million brugere er allerede på den nye, fælles app. I de seks kommuner skal det offentlige booste samkørsel; tilskud skal betale de første 10 km for unge og pensionister, mens de over appen selv skal betale lidt for resten af turen.

Med det nye system kan unge komme til og fra uddannelse gennem en blanding af offentlige tilskud og egenbetaling som på Vordingborg Gymnasium. Og pensionisten kan køres til toget, lægen eller veninden.

Erhvervsaktive skal også via appen tilbydes nye muligheder for samkørsel: For eksempel til stationen eller en af de større regionale buslinjer – eller med elcyklen til et opsamlingssted, hvor en kollega kommer forbi.

For nylig viste en analyse fra DI, at køreplanstimerne for busser i landdistrikterne er faldet med 13,4 pct. bare siden 2016. Også erhvervslivet har brug for nye løsninger: »De steder, hvor man skærer i busruterne rundtomkring i landet, kan betyde, at de virksomheder, der ligger der, får sværere og sværere ved at rekruttere medarbejdere,« sagde Rune Noack fra DI til Ritzau.

Med andre ord: Det nye system skal gøre det lettere at komme fra A til B, især dér, hvor der ikke i dag er kollektiv transport. Den nye app-baserede samkørsel er således ikke et alternativ til tog og bus, men et nødvendigt supplement i områder, hvor den kollektive trafik er stadig mere mangelfuld.

Et kritisk spørgsmål er volumen – at der er nok kørelejligheder, der stilles til rådighed. Derfor er det nødvendigt med offentlige tilskud til unge og pensionister, måske også bredere på ydertidspunkter.

Det er hér, staten kommer ind. Med sine havnearealer finansierede staten i sin tid store dele af den københavnske metro – nu er det landsbyer og landområders tur. Statslig subsidiering af kørslen skal sikre en tilpas stor volumen af udbudte biler; det er især nødvendigt i starten, hvor systemet skal løbes i gang. Samtidig må Flextrafik være sikkerhedsnet i områder, hvor der ikke udbydes tilstrækkeligt med kørelejligheder.

For nogle må den nye app suppleres med et kundecenter. Det kan være ældre, der ikke er fortrolige med det digitale og har brug for at få ruten tilrettelagt. Eller det kan være ham, der befinder sig i en akut situation, fordi »samkøreren« ikke er dukket op.

Storskalaforsøget må teste det nye trafiksystem under forskellige vilkår. Nogle af de seks sjællandske kommuner skal for eksempel have meget pendling til og fra København, andre skal befinde sig længere væk og mest have transport ift. eget opland. Holbæk vil gerne være en af de seks.

Vi har dramatisk brug for bred debat om nye løsninger – ikke mindst op til kommunal- og regionsvalget. Trafikkrisen kradser derude – det kan ikke fortsætte som nu.