Efterlyses: En fælles drøm for Danmark

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Et cafébord med mikrofoner, natur i baggrunden og en masse politiske meldinger.

Det er opskriften på de mange pressemøder, der har været de seneste uger i halen på de politiske partiers sommergruppemøder. I Det Konservative Folkeparti har vi naturligvis også holdt sommergruppemøde, for det er en vidunderlig anledning til at komme lidt mere i dybden. I folketingsgruppen fik vi talt om ideologi, principper, værdier og en retning for Danmark. For det er jo det, politik handler om, det er det, vi er valgt til, og det, vi drømmer om.

På vores pressemøde understregede jeg, at vi er stærkt ambitiøse på Danmarks og danskernes vegne. For jeg har en tro på, at vi kan gøre det meget bedre, og at vi kan skabe et bedre samfund med mere fællesskab, hvor man støtter op om det nære og forstår det enkelte menneskes behov. Og følger det op af konkret politik, der i praksis gør livet bedre.

Man kan ikke nøjes med at komme med en masse strategiske udmeldinger. Vi kunne godt bruge at se noget, der bare minder om en fælles drøm og en retning for landet fra regeringen, som jo konsekvent omtaler sig som de ansvarlige. I løbet af de seneste uger har vi dog mest af alt set tre regeringspartier, der har travlt med at profilere sig selv i kampen for at genvinde vælgernes gunst.

Man fristes til at spørge, om vi er midt i en valgkamp. Er det der såkaldte arbejdsfællesskab blevet til alles kamp mod alle? Det er altså ikke det, Danmark har brug for lige nu. Vi har ikke brug for luftkasteller, samtaler og årelange kommissioner.

Før jeg gik ind i politik, stod jeg i spidsen for min egen virksomhed. Jeg har også arbejdet i et hav af forskellige bestyrelser. Og jeg kan godt sige, at hvis SVM-regeringen var en virksomhed, så havde aktionærerne for længst afviklet deres aktier.

I Det Konservative Folkeparti drømmer vi, lytter og laver planer. Og mens vi udvikler, finder vi konkrete løsninger på helt konkrete problemer. Det er sådan, vi mener, landet skal drives. Med retning og med handling. Når udfordringerne opstår – ikke først, når der er plads i kampagnekalenderen.

Da jeg studerede, havde jeg job i pølsevognen på Torvet i Horsens. Jeg elskede det job, for ud over at lange Cocio og en hotdog med det hele over disken fik jeg også lige en snak med byens borgere om, hvad man glædede sig til, hvad man var sur over, og hvad man drømte om.

Det var alle mulige forskellige mennesker. Håndværkeren, børnefamilien, skolebørnene, den skæve eksistens, der ofte havde oplevet mere end de fleste, eller butiksejeren, der lige skulle nå en hurtig cowboytoast mellem kunderne.

År senere kom jeg til at arbejde professionelt med mennesker og indsigter. Og her i løbet af sommeren er det blevet klart for mig, at der er én bestemt overskrift, der har været den gennemgående i hele mit arbejdsliv og nu i politik: Nemlig ”drømmen om det gode liv”.

Det gode liv handler om at skabe det liv, vi har lyst til, og om hvordan vi vil være i et fællesskab. Livet skal være godt i alle faser, også når det er svært. Når man er barn, under uddannelse, stifter familie, når børnene flytter hjemmefra, og når man bliver ældre – eller syg. Og det er dig – og ikke mig – der definerer, hvad dit gode liv er. Vi skal politisk bare være med til at sætte rammerne.

Det gode liv er overliggeren i al konservativ politik. Når vi er hårde på retspolitikken. Når vi selvfølgelig mener, at Danmark skal have et stærkt forsvar. Når vi insisterer på økonomisk ansvarlighed. Og mere frihed til familierne. Når vi kæmper for de bedste vilkår til både små og store virksomheder. Når vi tager iværksætternes vilkår alvorligt, og når vi vil sikre rent drikkevand og mere natur til den næste generation.

Det er ikke drømmen om det gode liv, at man skal vente 10 år på en kæbeoperation. Eller at det er et bureaukratisk helvede at få hjælp til sit barn med handicap. Eller at børnehavens åbningstider ikke passer med mors eller fars skæve arbejdstider. Det skal vi gøre noget ved.

Men vi skal også være skarpere på, hvad staten skal blande sig i, og hvad vi skal holde snitterne fra.

Et sted, hvor vi skal blande os, er, når kriminelle bander hærger. Og nu kommer vi så til den konkrete politik, vi præsenterede på vores pressemøde. For det er, når vi bliver konkrete, at vi kan skabe resultater.

Det gode liv er ikke, at der bliver skudt i gaderne. Og at det er blevet lige så nemt at bestille et lejemord på nettet, som det er at bestille en burger på Wolt. Derfor skal vi gribe hårdt ind politisk.

Vi har i mange år ført en stram udlændingepolitik, så selvfølgelig vil vi ikke acceptere, at der kommer svenske tilstande i Danmark. Derfor kommer vi også til at lancere et udspil til en ny bandepakke, hvor vi foreslår forskellige målrettede indsatser. Ét af vores forslag går på at skærpe straffen for at udføre og booke et lejemord. Når det er banderelateret, skal det give mindst 16 år i fængsel. I dag er der ikke en paragraf i straffeloven, der specifikt handler om lejemord. Indtil nu har vi mest kendt til fænomenet fra amerikanske actionfilm.

Forråelsen skal modsvares med passende straffe. Det er ærkekonservativ politik, og her kan man regne med, at vi er hårde. Det budskab fik jeg også slået helt fast over for den svenske justitsminister, da jeg i sidste uge mødtes med ham for at tale om den alvorlige situation.

Det gode liv handler om at føle sig tryg. Det handler også om, at familien har det godt. Og tænk engang, Det Konservative Folkeparti har startet en trend. Der er flere partier, der gerne vil skabe en samfundsdebat om det gode familieliv. Vi vil gerne debattere, men vi vil også være konkrete.

For det er abstrakt at sige, at man vil gøre det nemmere at være børnefamilie. Og at det må arbejdsmarkedets parter lige fikse. Men det er konkret, når vi sikrer, at servicefradraget bliver hævet, som vi gjorde på finansloven sidste år. Det gør det billigere at få hjælp til for eksempel rengøring eller en babysitter. Ligesom det er meget konkret at lave en omfordeling af børnepengene, så man får mulighed for at få flere midler, når man har brug for dem. Og så lidt færre resten af tiden. Det foreslog vi i foråret.

Og helt aktuelt har vi nu været ude og foreslå, at det skal være muligt for forældre at arbejde, selvom de også får et lille tilskud til at hjemmepasse deres børn. For selvom man har valgt at passe sine børn hjemme, kan det jo sagtens være, at man godt kan tage en vagt eller to om måneden, hvis man for eksempel er sygeplejerske, eller hvis man er iværksætter og gerne vil holde linjen varm til sine kunder. Det er bare ikke tilladt i dag.

Det gør det ufleksibelt og måske urealistisk for familierne at vælge hjemmepasning. Måske bare for en kort periode i et langt arbejdsliv. Derfor mener vi, at det skal være muligt at tjene det samme, som en studerende på SU må tjene ved siden af. Den frihed vil vi gerne give de enkelte familier.

Sådan vil vi bid for bid fremlægge og arbejde for konkret, konservativ politik, som til sammen vil trække Danmark i en mere grøn retning, hvor der er frihed, retfærdighed, økonomisk ansvarlighed, tryghed og plads til at leve det gode liv på tværs af generationer.

For politik handler både om de store drømme og de små hverdagspolitiske tiltag, som vi ikke skal gå og vente på. Vi har ikke løsninger på alt endnu, men det skal vi finde. Sammen med danskerne, i folketingsgruppen, med vores medlemmer, borgmestre, byråds- og regionspolitikere og sammen med andre partier.