Kære politikere – børn og unge forventer mere af jer

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Der er meget snak om kriser. For børn og unge er det en ret voldsom sprogverden at vokse op i. Efter vores bedste overbevisning er der kun én stor trussel for mennesker, som tåler at blive kaldt en krise, nemlig vores forhold til den planet, vi lever af og på: klima- og biodiversitetskrisen. Mennesker og natur skal være i et bedre forhold til hinanden. Og det haster.

Den aktuelle krise har været påpeget og beskrevet i hvert fald siden Brundtland-rapporten i 1987, og løbende dokumenteret af bl.a. FN’s Klimapanel. Men handlingerne har manglet. Nu er problemerne akutte og bør ikke overlades til kommende generationer. Som ledere i store kirkelige børne- og ungdomsorganisationer vil vi gerne bede om stærkere og hurtigere politiske handlinger.

Alt for ofte er kristendommen blevet forstået og praktiseret, som om at mennesket skal herske over naturen. En anden måde at forstå skabelsesberetningen på er at betragte mennesket som den ansvarlige forvalter over for den øvrige skabelse. Det ansvar har hverken kirken eller andre hidtil levet godt nok op til. Den kristne skabelsesforståelse er en fundamental accept og solidaritet med den verden, vi lever i. Verden er villet og skabt af Gud. Det er et godt sted at være, som vi skal passe på ved at have omsorg for naturen og den biologiske mangfoldighed.

I en situation, hvor klimaforandringer og ødelæggelse af den biologiske mangfoldighed allerede truer millioner af mennesker, er der ud fra den kristne forståelse af næstekærlighed derudover en stærk pligt til at handle resolut og kraftigt.

Kristendommens kerne er at give håb for både den personlige og fælles fremtid. Men med de manglende politiske handlinger er det svært at holde håbet oppe hos børn og unge. Effektive handlinger er den eneste gode medicin mod klimaangst.

Somme tider kan man få indtryk af, at Danmark er en grøn duks. Men det passer ikke. Danmark er et af de lande i verden, der udleder mest CO₂ per indbygger og belaster planeten tungest med vores forbrug. Især hvis man tæller belastningen fra det importerede forbrug med, hvilket sagligt og moralsk er den rigtige måde at opgøre det på.

I forhold til biodiversiteten er vi det land i Europa, der har mindst natur og sammen med Belgien er vi de lande, hvor naturen har det allerdårligst. Eller sagt på en anden måde: Vi er dem, der har ødelagt mest.

Vi vil gerne bede regeringen om at være mere påpasselig med at give et korrekt billede af Danmarks reelle belastning af natur og naturressourcer. Den første beregning af Danmarks grønne bruttonationalprodukt viste tidligere på året, at vi i 2019 ødelagde naturen og miljøet for et beløb på 251 mia. kr. Det er et gigastort tal, som økonomer er nået frem til. Det drejer sig bl.a. om forurening af havet og drikkevandet, udslip af partikler og udryddelse af arter i Danmark. Alene tabet af biodiversitet koster det danske samfund 107 milliarder på et år. Alle kan nu se, at det er tåbeligt og uden fremtid at bruge naturen som skraldespand. Naturen er selve fundamentet for vores samfund og økonomi.

Regeringen bliver ved med at sige, at den grønne omstilling ikke må koste job, og at der kun vil komme en minimal omkostning for den enkelte borger. Det er et politisk og ledelsesmæssigt svigt.

Omlægningen fra de seneste par århundredes kulfstof-økonomi er den største tænkelige ændring af menneskehedens adfærd. En sådan kæmpe omlægning af strukturer, teknologi og tankegange vil naturligvis og heldigvis koste masser af jobs og til gengæld skabe mange nye, som vi på nuværende tidspunkt slet ikke har fantasi til at forestille os.

Vi venter på en regering, der tydeligt og klart siger, at den grønne omstilling kommer til at kræve meget af os alle. Det vil befolkningen forstå, hvis regeringen er klar til at gå foran. Og vi lover, at vi vil gøre vores til at vores organisationer får børn og unge med til at handle og dermed bevare deres håb om en fremtid.

Dannelse drejer sig om at tage ansvar og handle ud fra andre hensyn end mig selv lige nu. Klima- og biodiversitetskrisen kræver en etisk og dannelsesmæssig kraftpræstation. Med vores fokus på børn og unge forekommer det inspirerende og udfordrende at møde dem med en stor og meningsfuld opgave i stedet for at skulle underholde dem til en kortvarig tilfredsstillelse.

At have maksimalt fokus på at mindske sine negative aftryk på planeten er dannelse. Hvis ikke man rydder op efter sig selv i naturen, er man et skovsvin. Politikere, der ikke handler resolut nok, vil af historien blive kaldt skovsvin. Det drejer sig om at være på den rigtige side af historien.

Covid-19 lærte os, at naturen er et godt sted for mennesker at være. Ikke mindst børn og unge kan i naturen opleve, at verdens centrum ligger et andet sted end inde i mig. Herved kan man slippe for, at mit eget individ bliver overloaded og undgå, at den enkelte synker sammen under kravene om at skulle iscenesætte sit eget liv.

Mennesker er en del af naturen. Vi hænger sammen. Derfor er det forståeligt, at mennesker trives ved at være i tæt og konkret kontakt med naturen. Som verdens mest opdyrkede land står vi med det problem, at der er alt for lidt natur i Danmark. Når man ser på løsningerne er det tydeligt, at klima- og biodiversitetskrisen er to sider af samme sag. F.eks. skaber ålegræs et mylder af liv i de danske farvande og binder CO₂, og udyrkede lavbundsjorde skaber levesteder for landdyr og begrænser CO₂-udslip.

I overskrifter opregner vi her nogle af de mest presserende politiske og folkelige opgaver, som ligger foran os:

I Danmark skal 30 pct. af naturen på land og i havet have fuld beskyttelse.

Der skal omlægges fra dyrkede områder til vild natur.

Den igangværende omlægning til fornybare energikilder skal intensiveres.

Alle former for transport (også Danmarks internationale skibstrafik) skal være grønne.

Landbruget skal producere fødevarer primært til mennesker og ikke til dyr, så vi kan brødføde mindst lige så mange mennesker, men på mindre plads.

Skatte- og afgiftssystemer skal indrettes konsekvent ud fra hensyn til klima og biodiversitet.

Regering og folketing skal følge Klimarådets og Biodiversitetsrådets anbefalinger.

Kraftfuld indsats skal iværksættes, så der igen kommer fisk i de danske farvande.

Der skal være store krav til produkters holdbarhed og mulighed for at reparere.

Kære politiske ledere: Det er nødvendigt, at I går forrest, så vi kan overleve og være os selv bekendt i forhold til børn, unge og kommende generationer, og i forhold til de befolkninger på jorden, der er mest ramt af vores overforbrug.

Vi henvender os særligt til jer. Ikke for at skælde ud, men fordi I er dem, der har magten. Der er brug for stærkere og hurtigere handling. Der er brug for, at I er fremtidsvendte ud over denne valgperiode, og nutids-handlende, inden den næste valgkamp går i gang.

Kloden, naturen, børn og unge venter på jer. Også selvom I vil svare, at I er i gang.