Ambitiøs sikkerhedspolitik bør være mere end krisehåndtering
Kriser kan være nyttige for en regering, men skal man finde de rette og langtidsholdbare løsninger, skal man ikke sidde fast i krisehåndteringen.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Når Danmarks nye regering kigger på verden, ser den kriser overalt. Fra klimakrisen og coronakrisen til Ukrainekrisen og energikrisen. For ikke så længe siden handlede det om migrationskrisen og de transatlantiske kriser med brexit og Trump. De mange kriser griber ind i hinanden, som det hedder i forordet til regeringsgrundlaget.
Krisetænkningen kan virke intuitiv og politisk gavnlig for en selverklæret pragmatisk regering, som vil gøre det nødvendige i en omvæltende tid. Men den usikkerhed, der fornemmes mange steder, er ikke blot et spørgsmål om kriser, der skal håndteres, før man kan vende tilbage til det normale.
Det kan være en fordel, at de tre partiledere, som tegner og koordinerer regeringens overordnede linje, er placeret i sikkerhedspolitikkens tre vigtigste ministerier. Men det kræver en særlig mentalitet ikke at lade sig forblænde af krisehåndtering.
Usikkerheden er derimod vævet ind i langsigtede forandringer af et internationalt system præget af konkurrence og konflikt mellem USA og Kina samt globale udfordringer, der vokser i omfang og kompleksitet.
Derfor bør regeringen se ud over krisens logik, hvis