- For abonnenter
Katrine kender ikke ordet inklusion, men var selv et ekskluderet inklusionsbarn
Det her er Katrines historie, fortalt af Katrine selv. Hun var ”inkluderet” i en almindelig klasse i syv år. Det knækkede selvtilliden, det knækkede Katrine.
Jeg hedder Sofie, jeg er 23 år gammel og uden uddannelse og på offentlig forsørgelse.
Jeg skrev den 31. marts 2022 et debatindlæg i Politiken under overskriften: ”Ja, jeg er et offer. Og jeg ofrede min ungdom og barndom til et system, der svigtede mig”.
Jeg indviede jer i en historie om mistrivsel i folkeskolen og asperger, anoreksi, depression, der førte til indlæggelser. Historien var min. Mit vidnesbyrd. I dag er historien ikke min, men Katrines, en 17-årig pige med æblekinder, lyst hår, altid iført en hættetrøje. Katrines historie handler også om inklusion. Jeg agerer skribent, fordi hun ikke kan. Katrine har nemlig aldrig rigtig lært at læse, stave eller regne.