Fortsæt til indhold
Kronik

Fællessangen viser, hvor meget kulturen er med til at bære os – også gennem kriser

Coronakrisen tydeliggør, hvilken betydning kunsten har for menneskelige fællesskaber, også til hverdag. Den mangfoldige litterære kultur er et tydeligt eksempel på, at det er os, der har behov for kunsten, ikke omvendt.

Louise Mønsterlektor, Aalborg Universitet
Michael Kallesøe Schmidtpostdoc, Aalborg Universitet
Hans Kristian S. Rustadprofessor, universitetet i Oslo

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Danmark har fået en ny og højst uventet superstjerne: Phillip Faber, som ved et mørkebrunt flygel dagligt inviterer DR’s seere til at deltage i en dyrkelse af den danske sangskat. Med sin ulastelige påklædning og sært altmodische veltalenhed emmer den storsmilende morgenvært af højborgerlig dannelseskultur.

Næste gang vi smiler tilbage til Phillip Faber på skærmen og istemmer et kor med tusindvis andre, kan vi prøve at huske på, at det kunstneriske fællesskab ikke er forbeholdt krisetiden.

Man skulle ikke umiddelbart tro, at den unge…