Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Ligestilling er ikke det samme som ensretning

Jeg kan godt forstå, at mændene nærmest ikke tør åbne munden i øjeblikket. Det er forbundet med skyld og skam at være mand. Det mindste pip, der ikke passer ind vores ”alle er lige, men kvindernes mening er bare lidt mere lige”-samfund, og de bliver massakreret.

Artiklens øverste billede
Der skal altså være plads i vores sociale omgang med andre mennesker til, at man kan være af hvert sit køn med hver sine biologiske markører og dermed formentlig også hver sine interesser. Tegning: Martin Frøsig.

I JP var der i januar en del fremtrædende mænd, der sagde, at de aldrig havde brugt Forældreintra endsige gad at bruge det. En kvindelig kønssociolog udtalte sig straks forarget om, at dette var udtryk for ligestillingens ringe vilkår i Danmark og fædrenes manglende interesse i deres børn.

Jeg bliver så træt. Ligestilling er ikke det samme som ensretning. Ligestilling er for mig at se, at kønnene har lige muligheder for at vælge, f.eks. uddannelse, barsel, job, skilsmisse, stemmeret – alle de fundamentale rettigheder, som alle danskere har i vores samfund. Men ligestilling er også for mig, som kvinde, ikke at blive behandlet som en mand. Hvis der er nogen, der benægter, at der er biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, så synes jeg, de skal bede deres mand om at føde et barn.

Der er visse ting, jeg som kvinde ikke gider beskæftige mig med, hvis jeg ikke behøver. Jeg gider ikke vaske bil, jeg gider ikke bygge legehuse i træerne, jeg gider ikke spille fodbold. Jeg kan godt, og jeg har gjort det, da jeg i en årrække var enlig mor. Jeg gider bare ikke. Jeg synes ikke, det er sjovt. Det indikerer ikke en mindre interesse i mine børn, og jeg mener ikke, det gør mig til en dårligere mor. Ligesom jeg heller ikke mener, at fædre, der ikke gider gå på Forældreintra, er dårligere fædre eller interesserer sig mindre for deres børn. De er sikkert ude i haven at spille fodbold med ungerne, mens mor læser på Forældreintra. Med mindre hun hellere vil spille fodbold, og han er vild med Forældreintra.

Hvad er der galt med at være mand? Hvad er der galt med at kunne lide at lege, larme, tage på vildmarksture, drikke et par øl, være konkurrencemenneske og slå sig lidt på brystet?


Det gør hverken mødre eller fædre til mindre egnede forældre, at de har forskellige interesser, og jeg synes, det er udtryk for en helt misforstået opfattelse af ligestilling og en meget grov diskriminering mod mænd at sige, at de er dårligere fædre af den grund.

Ligestilling er: friheden til at være den, man er, til at blive respekteret og retten til selv at vælge, uanset om man er mand eller kvinde. Det er også retten til ikke at blive spottet at diverse kvindesagsforkæmpere, fordi de mener at vide, hvad der er ligestilling.

Hvis nogle kvinder gerne vil gå på halv tid og passe børn, ødelægger de ikke kampen for ligestilling. De vælger, hvad der er bedst for dem. Tænk engang, her i Danmark har vi den frihed og de muligheder. I dagens Danmark oplever jeg ikke noget pres på kvinder for at gå på kompromis med karrieren og passe børn, hvis de hellere vil give den fuld gas på arbejdsmarkedet. Vi har friheden til at vælge. Det havde vores mødre og mormødre ikke på samme måde.

Jeg er kvinde, og jeg har ikke lyst til at være mand. Jeg gider ikke sidde og prutte i et omklædningsrum og drikke øl eller tage på jagt, eller hvad pokker mænd nu foretrækker at lave. Jeg bliver ikke forarget, hvis de råber ”store patter” til hinanden – jeg synes, det er lidt sjovt, at bryster kan gøre enhver mand svag i knæene. Da jeg var yngre og kønnere, udnyttede jeg dette uden blusel til at få tingene, som jeg gerne ville. Mændene vidste det, og jeg vidste det. Men jeg har aldrig mødt en mand, der har klaget over det eller følt sig misbrugt. Der var selvfølgelig et par mænd, der prøvede at få mere end et kig ned i kavalergangen, men når man er kvinde, er der et vigtigt redskab, man skal kunne bruge effektivt, nemlig ordet: ”nej!” De fleste mænd forstår og respekterer dette uden nogen former for problemer. Det, de ikke forstår, er ”nej – ja – måske” flankeret af et par inviterende øjne. Og det er, synes jeg, faktisk ikke så mærkeligt.

Jeg siger ikke, at der ikke findes nogle dumme skiderikker af mænd, der udnytter og misbruger deres magt til at få deres vilje med unge, uskyldige piger. Det er foragteligt og forkasteligt, og for mig at se er det svage mænd, der ikke kan håndtere en rigtig kvinde med selvrespekten i behold, hvor de må arbejde for at få, hvad de vil have. Den slags situationer skal håndteres, italesættes, og der skal være regler, der sikrer, at man bliver straffet, hvis man misbruger sin tildelte magt (som chef, træner mv.) til at opnå seksuel kontrol over andre.

Der findes også nogle lede kællinger rundt omkring, som opfører sig, som om alle mænd er fjenden. Det er der ingen regler imod.

Men der skal altså være plads i vores sociale omgang med andre mennesker til, at man kan være af hvert sit køn med hver sine biologiske markører og dermed formentlig også hver sine interesser.

Der er almindelige sociale begrænsninger, som altid har været til stede, og som styrer almindelig høflig adfærd. Man befamler ikke kvinder uden af have fået lov, man klasker hende ikke i måsen, og man taler ikke nedladende om og til hende. Men hold da op, hvor bliver det en kedelig verden, hvis man ikke som mand (eller kvinde) må tilkendegive sin værdsættelse af en sød pige eller en dejlig mand, uden at det bliver opfattet som kønsdiskriminering.

Jeg synes, det er helt galt, når ligestilling bliver til ensretning. Når små drenge skal være som små piger. Når det kun er kvinder, der definerer, hvordan man skal opføre sig, hvornår man er en god far, og hvad der er ligestilling.

Da min egen søn var i folkeskolealderen, havde han, som de fleste af de andre drenge, det meget svært med at sidde stille. Drengene blev dømt som ballademagere, mens de søde, lærevillige piger blev rost. Professor Niels Egelund m.fl. har lavet en undersøgelse, der viser, at drengene ikke trives i folkeskolen, fordi undervisningen er målrettet pigernes behov, og der mangler krudt, kugler og action. Jeg kunne ikke være mere enig. Men der er selvfølgelig straks en anden kønssociolog (endnu en af slagsen), der udtaler sig om, at det ville være en katastrofe, at man ruller udviklingen tilbage til 1950’erne, og at små drenge og små piger skal være ens og behandles ens. Det er noget værre vrøvl, og det er på tide, der er nogen, der siger det.

Kan I huske 1970’ernes blødagtige mand, der sad og sang Kumbaya og lavede hønsestrik? Sådan en mand skal mine sønner ikke opdrages til at være, og jeg har ærligt talt svært ved at se, at ret mange kvinder (kønssociologer som en mulig undtagelse) vil være tiltrukket af de her bløde, slatne pigemænd, som folkeskolen prøver at lave.

Hvad er der galt med at være mand? Hvad er der galt med at kunne lide at lege, larme, tage på vildmarksture, drikke et par øl, være konkurrencemenneske og slå sig lidt på brystet?

Ligestilling er også for mig, som kvinde, ikke at blive behandlet som en mand.

Jeg taler ikke om at være mand med to Y-kromosomer, som Donald Trump, men en helt almindelig, dejlig, rigtig mand, der har lidt nosser, og som tør give sin kvinde lidt modstand?

Det er der efter min mening ikke noget galt med, og jeg mener i høj grad, det er modsætningerne mellem mand og kvinde, der får os til at nyde og nogle gange blive frustrerede over hinanden.

Jeg kan godt forstå, at mændene nærmest ikke tør åbne munden i øjeblikket. Det er forbundet med skyld og skam at være mand. Det mindste pip, der ikke passer ind vores ”alle er lige, men kvindernes mening er bare lidt mere lige”-samfund, og de bliver massakreret. Gud hjælpe den mand, der tager på storvildtjagt og skyder en løve, eller som vender sig om efter en køn pige på gaden. Og nu altså også den mand, der siger, han ikke gider logge ind på Forældreintra, eller den mand, der udtrykker, at måske kunne det være godt, at drenge får lov til at være drenge i vores folkeskoler.

Som kvinde i Danmark føler jeg mig velsignet. Jeg er fri til at gøre det, jeg vil, sige det, jeg vil, vælge til og vælge fra, arbejde på halv tid eller hel tid, sige til og sige fra. Jeg oplever, jeg har fuldt ud de samme frihedsgrader som en mand til at forfølge mine drømme og leve mit liv, som jeg gerne vil. Jeg vil værne om de rettigheder med mit liv. Jeg synes, mænd skal have præcis de samme rettigheder. Og jeg synes, det er på tide, at der er nogle kvinder, der siger, at vi altså gerne vil have rigtige mænd.

Gud bevare kønsforskellene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.