Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Samuelsen har ret – Israel har krav på en fair behandling

Når det kommer til menneskerettighedskrænkelser, bør alle stater kritiseres ud fra nøjagtigt samme saglige og sobre parametre. Det betyder også, at ingen lande må være beskyttet af politiske særhensyn.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

»Israel skal behandles på lige fod med alle andre,« skrev udenrigsminister Anders Samuelsen i en pressemeddelelse i midten af oktober i forbindelse med, at Danmark for første gang er blevet valgt til FN’s Menneskerettighedsråd.

Vi kunne ikke være mere enige. Kommer det til menneskerettighedskrænkelser, bør alle stater kritiseres ud fra nøjagtigt samme saglige og sobre parametre. Det betyder også, at ingen lande må være beskyttet af politiske særhensyn, når det kommer til at stå til ansvar over for det internationale samfund og over for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948.

Derfor håber vi også, at den danske udenrigsminister fra sin plads i Menneskerettighedsrådet de næste godt tre år vil være en ligeså fair som hård kritiker af Israels systematiske menneskerettighedskrænkelser i Gaza.

FN advarer om, at Gaza risikerer at være decideret ubeboeligt i 2020 – om bare halvandet år. Der må og skal handles nu.

Israels blokade har i årevis ført til flere og flere fattige og arbejdsløse og færre og færre muligheder for uddannelse og lægebehandling. Og her i 2018 er forholdene dramatisk forværret, og Gaza står nu på kanten af en humanitær katastrofe.

Forklaringen er ikke mindst, at Trump-administrationen efter aftale med den israelske regering for nylig besluttede, at USA vil sætte en stopper for al økonomisk støtte til UNRWA – FN’s organisation for bistand til de mere end fem millioner palæstinensiske flygtninge. USA har historisk været UNRWA’s største donorland, hvorfor beslutningen om at stoppe støtten truer organisationens eksistensgrundlag – og i sidste ende palæstinenserne i Gaza, hvor over halvdelen er direkte afhængige af nødhjælp. For Gazas befolkning er beslutningen en tragisk kulmination på mere end 10 års elendighed, ydmygelse og kollektiv afstraffelse under den israelske militærblokade. FN advarer om, at Gaza risikerer at være decideret ubeboeligt i 2020 – om bare halvandet år. Verdensbanken vurderede ligeledes i oktober, at Gazas økonomi og levestandard er i ”frit fald”. Det kan omverdenen ikke bare være en passiv tilskuer til. Der må og skal handles nu.

Da Israel i 2007 indledte blokaden om Gaza, beskrev den israelske topembedsmand Dov Weissglass ifølge The Guardian blokaden som en ”diæt”, der akkurat skulle sikre, at »Gazas indbyggere ikke døde af sult«. Et lækket regeringsdokument fra 2008 afslører, hvordan Israel præcist beregner, hvor få kalorier de belejrede palæstinensere kan nøjes med for at undgå underernæring. Israel har altså systematisk fastholdt Gazas befolkning – halvdelen børn – på et absolut eksistensminimum i mere end et årti.

Foruden ”diæten” har Israel indledt flere luftbombardementer af Gaza – ofte som følge af beskydning fra den islamistiske terrororganisation, Hamas. Ifølge den israelske tænketank Institute for National Security Studies omtaler det israelske militær internt luftbombardementerne som ”græsslåning” for at luge ud i terroristerne. I virkeligheden svarer taktikken snarere til at starte en skovbrand for at komme ukrudt til livs: Under det seneste luftbombardement i 2014 omkom ifølge FN over 1.500 civile palæstinensere – heraf 500 børn. Hospitaler og skoler blev ødelagt, og mange mangler stadig at blive genopbygget.

Siden Israel i 2006 rettede et luftangreb mod Gazas eneste elkraftværk, har Gaza befundet sig i en kronisk energikrise. I skrivende stund har Gazas indbyggere kun adgang til elektricitet fire timer om dagen, og basale services såsom hospitaler og sundhedsklinikker er derfor afhængige af nødbrændstof til generatorer. Israel har beklageligvis ved flere lejligheder tilbageholdt nødbrændstof – købt og betalt af FN – fra at nå Gazas nødlidende befolkning.

De to millioner palæstinensere er ofre for én af de største humanitære katastrofer i det 21. århundrede – ikke for triviel husgerning. ​

Dog mest akut har blokaden medført, at 96,2 pct. af Gazas vand ifølge FN er kontamineret af saltvand og spildevand. Det skyldes, at Israel ikke tillader tilstrækkelig import af byggematerialer til at reparere Gazas vandforsyning. Den manglende vedligeholdelse betyder, at der dagligt hældes kloakvand svarende til 43 olympiske svømmepøle ud i Middelhavet fra Gaza.

Foruden konsekvenserne for havmiljøet har vandkrisen afstedkommet en akut sundhedskrise i Gaza. Ifølge den jødisk-amerikanske Harvard-professor Sara Roy bliver indbyggerne »langsomt forgiftede af urent drikkevand« som følge af blokaden. Den amerikanske tænketank RAND Corporation præsenterede samme konklusion i en nylig rapport, hvori det fremgår, at indtagelse af urent drikkevand er hovedårsag til børnedødeligheden i Gaza. I modsætning til udviklingen i snart sagt resten af verden er netop børnedødeligheden ikke faldende i Gaza.

Den tragiske situation står til at blive endnu værre i 2020, hvor Gaza ifølge FN løber helt tør for rent drikkevand.

Vandkrisen påvirker desuden kvaliteten af Gazas fødevareproduktion, idet Gazas landmænd ikke har andet valg end at vande landbrugsjorden med spildevandsforurenet vand. Afgrøder bliver derfor dyrket i potentielt giftig jord med yderligere sundhedsrisici til følge.

Læg dertil, at op mod 35 pct. af Gazas mest frodige landbrugsjord er beslaglagt af den israelske besættelsesmagt og derfor ikke kan dyrkes af Gazas landmænd.

Israels banalisering af den systematiske fastholdelse af Gaza på sultegrænsen som ”diæt” og ”græsslåning” er en ubegribelig hån over for over for Gazas befolkning. De to millioner palæstinensere er ofre for én af de største humanitære katastrofer i det 21. århundrede – ikke for triviel husgerning.

Men det er desværre ikke den eneste gang, at Israel udviser komplet ligegyldighed over for palæstinensiske liv.

Efter forårets uroligheder i Gaza, hvor hundredvis af palæstinensere blev myrdet af israelske snigskytter, fastslog Israels forsvarsminister Avigdor Lieberman kort og kynisk, at »ingen er uskyldige i Gaza«.

Nu er Israel så med USA’s støtte i færd med at påføre Gaza en humanitær katastrofe af hidtil uset omfang. Samtidig opfører Israel konstant jødiske bosættelser på palæstinensisk jord på Vestbredden, der har været besat af Israel siden 1967. Udover at være direkte ulovlig i henhold til den humanitære folkeret er bosættelsespolitikken dybt undergravende for den tostatsløsning, som Israel selv hævder at være tilhænger af.

Mellemfolkeligt Samvirke har alle dage fordømt Hamas, der har kontrollen i Gaza. Men i ligeså absolutte vendinger støtter vi civilbefolkningen i Gaza, der indhegnet hensygner nær sultegrænsen. De har akut brug for, at andre også hjælper dem.

Vi må holde fast i, at alle mennesker, lige meget hvor de er født, er lige meget værd. De mennesker, der lever på sultegrænsen i dag, har brug for, at det internationale samfund placerer et tydeligt ansvar for den humanitære katastrofe. Og her må Israel ikke nyde politisk beskyttelse fra sine allieredes side. Det ville være en uheldig og ødelæggende politisering af netop de universelle menneskerettigheder. FN’s Menneskerettighedsråd er et ganske oplagt forum for en dansk udenrigsminister, der ønsker at yde Israel en saglig og fair behandling i den åbenlyse overtrædelse af menneskerettighederne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.