Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Tag et opgør med velfærdsstaten

Den danske samfundsmodel er under pres fra statens tiltagende dominans. Det er ved at opløse det velfærdssamfund, vi priser så højt.

Artiklens øverste billede
Det egentlige problem her er, at vores velfærd i velfærdsstatens øjne bliver til spørgsmål om rationel økonomi og drift. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Når Folketinget fra tirsdag indleder et nyt arbejdsår, bør fokus rettes på velfærdsstaten. Det er min påstand, at udfordringerne med den danske velfærdsmodel og alle afledte problemer udspringer af, at vi på trods af 50 års forsøg på at skabe et trygt velfærdssamfund i stedet er endt med en hård velfærdsstat. Det lyder måske ikke så væsentligt, hvorvidt vi taler om et velfærdssamfund eller en velfærdsstat. Men det er det.

Udtrykket velfærd anvendes ofte som et argument for en generel tilstand uden refleksion over den værdi, det tilfører borgeren, bliver det primært et forsvar for velfærdsstatens indretning. Det skaber et problem, som jeg i det følgende vil forklare.

Når vi forholder os til udfordringer i vuggestuer, børnehaver, skoler eller på plejecentre, er det normalt at tage afsæt i, at velfærdsstaten “ejer” institutionerne. Vi er gæster på gennemrejse i en institution, der skal levere en service til os eller vores pårørende.

Men i velfærdssamfundets perspektiv er en institution en del af det samfund, der omgiver den, og måske endda “ejet” af de borgere, som udgør samfundet. Det begrænser institutionerne, når de bliver set som velfærdsstatens.

På plejecentret kan man have indtryk af, at alene tilbuddet om en plejebolig er velfærd i velfærdsstatens optik. Men i velfærdssamfundets optik handler velfærden om den hverdag, som vedkommende har på institutionen.

Når for eksempel vores gamle kommer på plejecentre, er der regler, dikteret af staten og kommunen. Situationen har over en årrække udviklet sig til, at det dominerende på plejecentre er regler om antal kvadratmeter, medicinhåndtering, fødevarer, normeringer, resultat af tilsyn, antal bade og journalføring. Derefter er der mulighed for, såfremt der er tid og ressourcer, at tage hensyn til den enkelte beboers behov i form af velvære, trivsel og interesser. Er det velfærd for beboeren?

Samme billede får man ved at se på velfærdsstatens daginstitutioner. Her afleverer og henter forældre deres børn, og ofte er åbningstider tilpasset det typiske arbejdsmarked, så mennesker med atypiske arbejdstider har særlige udfordringer. I institutionen er børnene i pædagogernes hænder. Hverdagen er dikteret af normering, arbejdstider, køkkenhygiejne, huskesedler og tests. Der er begrænset rum for, at forældre, store søskende eller bedsteforældre kan blive, komme på besøg eller tilbyde sig som ressource. De kan nogle steder følge hverdagen på en digital platform, hvor institutionens personale lægger udvalgte billeder og praktiske informationer. Hvis børn skiller sig ud fra normen, kan forældrene blive indkaldt til bekymringssamtaler, fordi børnene forstyrrer systemet. Er det velfærd for børnene og familien?

Velfærdsstaten – i eksemplerne med kommunen som driftsleder – ejer og driver institutionerne og har dermed ansvaret for ledelse, personale, regler og indretning. Sådan er det blevet efter årtiers udvikling, men var det intentionen med velfærdssamfundet? Min påstand er, at både borgere, personale og ledere kan skabe bedre institutioner og nærmiljøer, hvis man i højere grad ser institutionen som velfærdssamfundets hjælpemidler end velfærdsstatens driftsenheder.

Det egentlige problem her er, at vores velfærd i velfærdsstatens øjne bliver til spørgsmål om rationel økonomi og drift. Men i modsætning til en privat virksomhed har institutionens “kunder”, borgerne, sjældent i praksis mulighed for at stemme med fødderne som på en markedsplads og vælge et andet alternativ, fordi institutionerne standardiseres og bliver drevet ens.

Muligheder for at tænke nyt og anderledes bliver hurtigt begrænset af normeringer, bygninger, dokumentationskrav og tilsynsregler.

Set fra et velfærdssamfundsperspektiv kan andre forhold inddrages i indretningen af en institution: borgernes idéer, personalets faglighed, familiernes ressourcer og nærmiljøets dynamik, fleksibilitet, lokal tilpasning, smartere drift. Det sker kun i begrænset omfang, og det vanskeliggøres af styring og lovgivning.

Velfærdsstatens topstyring med detaljerede regler og dokumentationskrav begrænser mulighederne for at tænke alternativt og udvikle løsninger og ydelser, og det fører til statiske og ufleksible systemer.

Faktisk har man aldrig evalueret, om den måde at levere velfærdsydelser på matcher de behov og ønsker, der er i det danske velfærdssamfund. I forbindelse med et af de store eftersyn af velfærdssamfundet, som den såkaldte Velfærdskommission stod for i 00’erne, så man symptomatisk nok alene på drift og økonomi i velfærdsstaten.

Det må undre i dag, fordi der er forskel på velfærd, alt efter om man anskuer det fra statens eller samfundets vinkel.

På plejecentret kan man have indtryk af, at alene tilbuddet om en plejebolig er velfærd i velfærdsstatens optik. Men i velfærdssamfundets optik handler velfærden også om pårørendes muligheder for at besøge den ældre og være trygge ved den hverdag, som vedkommende har på institutionen.

I velfærdsstatens optik er det velfærd, når institutionen holder sine budgetter, har lavt sygefravær og leverer dokumentation, så der altid kan redegøres for driften i forhold til nominelle regler og krav. I velfærdssamfundets optik er institutionen en så stor del af hverdagen for børn, unge og gamle, at kvalitative faktorer som trivsel, kultur, tilgængelighed, ledelse og personale også er afgørende faktorer for oplevelsen af velfærd, mens det er en underforstået forventning, at institutionen har styr på budgetter og drift.

Paradoksalt nok kan statens fokus på drift og økonomi fordyre velfærdsleverancen, dels som konsekvens af overstyring og dokumentationskrav, altså bureaukrati, dels fordi der ofte først handles på en negativ udvikling, når den har stået på i en rum tid. Processen med at styre store driftsenheder, forhandle årlige budgetter, håndtere sagsbehandling og kontrollere rapportering medfører langvarige bureaukratiske forløb, som gør forandringer vanskelige og langsommelige.

Det kan frustrere både borgere og personale. I et samfund, hvor borgerne er medbeslutningstagere, kan beslutninger træffes hurtigere, ligesom man kan agere på udfordringer, når de opstår, og ikke år efter. Friheden til beslutninger er større i et velfærdssamfund end i en velfærdsstat. Denne forskel på velfærdsstatens og velfærdssamfundet indretning og funktion har over årene bidraget til meget omfattende bureaukrati og styringssystemer, som i mange borgere og medarbejderes øjne ikke bidrager med den velfærd, der er behov for.

Det er en del af forklaringen på, at vi er ved at forlade visionen om velfærdssamfundet.

Nick Allentoft er forfatter til bogen ”Velfærdsillusionen” og er chefredaktør på DenOffentlige.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.