Lad os mødes på Midten!

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi har skabt et af verdens bedste samfund. Gennem århundreder har vi været et af de rigeste, mest demokratiske, mest lige og mindst korrupte lande i verden. Danskerne bliver år efter år målt til at være blandt verdens lykkeligste folk. Danmark bliver gang på gang brugt som rollemodel af andre lande.

Vi kan helt sikkert blive endnu bedre og lære meget af andre. Men samlet set har vi skabt nogle af de bedste rammer for et godt liv på kloden.

Det Danmark har vi bygget på værdierne frihed, lighed og tillid – og på en politisk vilje til altid at finde hinanden, uanset hvor uenige vi er. På at søge og finde det, som vi kan kalde for Midten. I erkendelse af, at vi er et lille land i en stor verden, har danskerne altid forsøgt at stå sammen og finde hinanden.

Også på Christiansborg finder vi trods forskellige idealer og interesser som regel frem til brede kompromiser, der skaber folkeligt ejerskab til de store beslutninger og skubber vores samfund fremad. Vi har også en unik tradition for at inddrage organisationer, borgere og virksomheder i reguleringen, både formelt og uformelt, så de kan være med til at finde Midten.

At mødes på Midten er en enestående politisk tradition, som mange andre lande misunder os. Det giver stabilitet og perspektiv for borgere og virksomheder. Det giver mulighed for politisk lederskab og for at træffe langsigtede beslutninger. Det styrker demokratiet og er en god vaccine mod den populisme, der lover lette løsninger, søger yderfløjene og øger polariseringen.

Men vores tradition for at søge Midten har det svært i disse år. Udefra truer klima, migration og teknologiske forandringer i en hast, som næsten ikke er til at begribe. Indefra trues den politiske samtale af en stigende ulighed, en voksende politisk polarisering og en offentlighed, der ikke levner meget plads til dialog.

Der er ikke just trængsel på Midten i disse år, i hvert fald ikke når vi taler udlændingepolitik, EU eller forholdet mellem land og by. Her bygger ingen bro eller søger forståelse for hinandens synspunkter. Tværtimod graves grøfterne dybere og dybere.

Derfor er det tid til at genopfinde Midten. Jeg er overbevist om, at vi kan vende alle store udfordringer – klima, migration, tidens hastige forandringer – til fælles muligheder, hvis vi gør det sammen.

Vi kan fortsætte med at være et strålende fyrtårn for hele verden i den grønne omstilling, og vi kan fortsætte med at leve af det. Vi kan gå forrest i Europas bestræbelser på at udvikle en Marshallplan for Afrika og en ny asylpolitik, der skaber stabilitet, kontrolleret migration og vellykket integration.

Vi kan give alle danske børn en tryg opvækst med leg, omsorg og læring. Vi kan tilbyde vores unge og voksne en revolution af uddannelse, en ny oplysningstid, der gør os i stand til selv at være med til at forme de ny teknologier og vores tænkning af dem.

Vi kan justere vores skatter og sociale indsatser, så der bliver plads til flere på et nyt arbejdsmarked, der også tilbyder billigere hjælp til de familier, der har svært ved at få enderne til at mødes.

Vi kan give de ældre mulighed for at fortsætte med at leve deres liv lige så fleksibelt, lige så godt og lige så forskelligt som før, de blev ældre. Vi kan gøre danskerne endnu gladere, fordi vi sammen bliver bedre til at prioritere vores tid og hinanden. Vi kan gøre land og by til ét Danmark igen.

Men hvis det skal lykkes, må vi alle insistere på at søge den politiske midte, også når den bevæger sig steder hen, hvor vi har svært ved at se os selv. Det er netop, når Midten udfordrer os, at den er vigtig at holde fast i. Vi må hver især kæmpe for vores idealer, men slipper vi ambitionen om at finde de andre, mister vi muligheden for at være med til at definere politikken og fremme de samme idealer.

Der er ikke noget parti eller nogen ideologi, der kan tage patent på Midten. Den er lige præcis dér, hvor de politiske idealer og interesser konfronterer hinanden og bliver til den konkrete politik. Midten flytter sig. Midten er dynamisk. Vi politikere repræsenterer vores værdier og hvert vores lille udsnit af den danske befolkning, men vi gør det kun, hvis vi tør sætte det på spil i forhandlingerne med de andre, så det kan blive til virkelighed. Ellers bliver værdierne værdiløse.

Midten kan derfor ikke uden videre defineres som det til enhver tid gældende flertal. Som Hal Koch gjorde opmærksom på, er det ægte demokrati kendetegnet ved, at den politiske samtale lader både flertallet og mindretallet komme til orde og påvirke den førte politik.

Lader man altid det simple flertal bestemme, vil det store mindretal i befolkningen aldrig se sig afspejlet i beslutningerne, hvilket gør demokratiet mindre repræsentativt og øger faren for ensretning i beslutningerne og polarisering i samfundet.

I disse år er partierne i Danmark på vej væk fra Midten. Det efterlader samlet set et Danmark uden fremdrift, fordi der ikke kan træffes de nødvendige store beslutninger.

Det er en reel risiko, at hele det samfund, de værdier og den politiske tradition, der har båret vores land frem, vil erodere inden for kort tid. Ingen vil ønske det, alle vil beskylde hinanden for at være skyld i, at det sker. Men det er den vej, det går, og det er kun os selv, der kan forhindre det.

Den situation rummer også en mulighed. Jeg tror, at både danskerne, erhvervslivet og vores folkelige organisationer er dødtrætte af denne tilstand. Trætte af, at vi politikere altid taler mod hinanden i stedet for med hinanden. Trætte af, at alt handler om udlændinge, selv om andre mindst lige så vigtige temaer trænger sig på: klima, uddannelse, sundhed osv. Trætte af, at Borgen har lukket sig om sig selv og sit eget inerti af politikere, kommentatorer og journalister, der rører rundt i den samme grød af interne konflikter og politiske processer med alt for lidt fokus på de politiske visioner og idéer.

Den træthed kan mobilisere. Både politikere og medlemmer fra alle partier, borgere og store dele af det danske erhvervsliv. Alle elsker deres land. Alle kan se de store spørgsmål – og savner de politiske svar. Alle ønsker en forandring i den politiske kultur.

Den vigtigste opfordring er derfor: Start med dig selv! Vær selv den stemme i dit parti, i din virksomhed, i din familie eller din organisation, der insisterer på ikke at falde i skyttegravene, men at gå mod Midten og finde svarene sammen.

Du skal hverken opgive dine værdier, dine idealer eller dit håb. Du skal tværtimod insistere på at virkeliggøre så meget af det som muligt på den midte, hvor fremtidens politik bliver defineret. Den midte, hvor ingen af os kan få alt igennem, men mange af os kan få noget.

Et særligt ansvar påhviler os politikere. Vi er talerøret, vi har selv valgt at stille op til magten. Mon jeg er den eneste, der har drømt om en samlingsregering hen over Midten med alle de partier, der kunne se sig selv i den? Er jeg den eneste, der har en tro på, at frihed, lighed, tillid og kærligheden til vores land vejer tungere end alle vores forskelligheder?

Nej. Vi er mange, der ønsker at møde den nye tid med åben pande og fælles løsninger. Viljen til forandring er til stede.

Det oplever jeg, hver eneste gang jeg deltager i et borgermøde på gymnasier og plejecentre, i virksomheder og kommuner. Men jeg oplever det også i korridorerne på Christiansborg, hvor stadig flere sukker i krogene og ønsker sig ny energi i dansk politik på tværs af partier og holdninger.

Lad os bruge vores særlige historie og tradition for at finde kompromiser til at bygge bro til fremtidens Danmark.

Lad os gøre den forskel, hver især og sammen, der giver politik mening.

Lad os mødes på Midten!

Kronikken er et uddrag fra Martin Lidegaards nye bog, ”Lad os mødes på Midten”, der udkommer i dag.