DR Detektor vildleder

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Helt korrekt gør DR Detektor opmærksom på, at Finansministeriets rapport om den økonomiske byrde ved den ikke-vestlige befolkningsandel overvurderer danskernes bidrag til økonomien. Danskerne set under et giver også underskud, 17 milliarder, når man fraregner ekstraordinært store indtægter for staten i 2014. Dette underskud er dog i snit pr. person vand sammenlignet med de gennemsnitlige udgifter til de ikke-vestlige.

Men derefter går det helt galt for DR Detektor og såmænd også for professor Bo Sandemann Rasmussen, fordi de nu tror at kunne vise, at udgiften på 17 milliarder (af samlet 33 milliarder) til de ikke-vestlige efterkommere bare er et udtryk for, at gruppen er meget ung i snit og derfor senere vil give overskud til statskassen, når de har uddannet sig og er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det hedder således hos DR Detektor:

”Men den store gruppe af børn og unge kan også ende med at være positivt for Danmark, forklarer professor Bo Sandemann Rasmussen:

Den gruppe, som analysen drejer sig om, kunne i princippet godt over deres liv give et overskud. Det behøver ikke være negativt set over hele livsforløbet. For kommer man som indvandrer og får et arbejde, så vil man formentlig ende med at give et positivt bidrag. Og det siger analysen ikke noget om.

Hvis gruppen ikke talte med i regnestykket, ville de ikke-vestlige indvandrere derfor kun koste den danske stat 16 milliarder.”

Man skal hæfte sig ved de to ord ”i princippet”. Det er jo sandt nok, at hvis dagens unge efterkommere med somalisk, palæstinensisk, tyrkisk, irakisk osv. baggrund er morgendagens it-ingeniører, økonomer og biokemikere, ja så bliver de en strålende overskudsforretning på længere sigt.

Men er der nu noget, der tyder på, at det kommer til at forholde sig sådan? Har vi nogle tal, der kunne pege i den retning?

Svaret er ikke overraskende, at det har vi overhovedet ikke. Tværtimod har vi igennem årevis set tal, der viser, at også efterkommerne klarer sig langt ringere end danskerne:

En undersøgelse fra marts omhandlende København viste (indvandrere og efterkommere er desværre ikke skilt ad), at 11,7 procent af danske børn i 0. klasserne ikke har et alderssvarende sprog. Det gælder for vilde 44,2 af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

I Danmarks Statistiks publikation ”Indvandrere i Danmark 2014” var der for første og desværre indtil nu eneste gang tal for karakterer ved grundskolens afgangsprøver for ikke bare efterkommerne (det er der hvert år), men også for de ikke-vestlige efterkommeres børn, altså tredje generation. Forskellen mellem danskere og efterkommere er meget stor hvert år, 6,6 og 7,3 for danske drenge og piger mod 5,2 og 5,8 for efterkommerdrenge og –piger i udgaven fra 2014. For tredje generation hedder tallene 5,3 og 5,8, altså så godt som ingen forskel (side 123). Antyder det succes på arbejdsmarkedet fremover? Svaret giver sig selv.

Det er sandt, at flere efterkommere får kompetencegivende uddannelser. Som 30-årige drejer det sig om 50 procent af efterkommermændene mod 72 procent af danske mænd. For efterkommerkvinder hedder tallet 68 procent mod 80 procent af danske kvinder (side 47). Der er tale om en markant stigning for især kvindernes vedkommende, idet det kun var 52 procent, der i 2006 fik en uddannelse, der kunne bruges på arbejdsmarkedet. Begge køn af efterkommere ligger dog fortsat langt efter deres respektive kønsfæller, og karaktererne, jeg just gennemgik, antyder på ingen måde, at de er ved at nå op på siden af danskerne, heller ikke efterkommerpigerne i forhold til danske drenge.

Af arbejdsmarkedsdeltagelsen kan vi da også se, at den er gal, når man sammenligner danskere med efterkommere. Når man standardiserer for alder (efterkommerne er i snit meget yngre end danskerne), ser det således ud: Danske mænd og kvinder er pr. definition sat til 100, og efterkommermænd lander herefter på 85 og efterkommerkvinder på 81, altså meget betragteligt under danskere (side 36).

Alt i alt er der på ingen måde belæg for den konklusion, som DR Detektor lader stå tilbage, nemlig at det kun er de ikke-vestlige indvandrere, der er en udgift, mens efterkommerne sagtens kan gå hen og give overskud. Hvis samtidig den ikke-vestlige indvandring fortsætter, vil der vedblive at være en meget betydelig milliardudgift til gruppen af efterkommere, en gruppe, der ikke ser ud til nogensinde at nå op på siden af danskere, når de når den arbejdsdygtige alder.

DR Detektor og professor Bo Sandemann Rasmussen kan ikke være uvidende om de tal, jeg her har gennemgået. Så ukvalificerede har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at nogen af dem er.

Men de valgte begge ikke at bringe de relevante tal. Hvorfor mon ikke?