Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Er Anders Samuelsen inspireret af totalitære regimer?

Udenrigsministerens blåstempling af at sætte debattør Iben Thranholm på en EU-liste er dybt ildevarslende.

Det burde være løgn, men er det ikke. Det er uden overdrivelse den mest rystende udtalelse af en dansk minister siden besættelsen 1940-45. Udenrigsminister Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance, blev i Folketinget af DF’s Marie Krarup spurgt om følgende:

”Er det rimeligt, at en kendt dansk islamkritiker er opført på EU-taskforcen East Stratcoms liste over russisk information, fordi vedkommende skriver, at Europa svigter sine værdier ved at tillade muslimers indvandring til Europa?” 

Historien er den, at debattør Iben Thranholm i Russia Insider fik bragt en artikel med titlen ”Misguided Compassion Threatens to Become the Downfall of Europe.” Her fortolkede Iben Thranholm europæiske politikeres handlinger i kølvandet på massetilstrømningen af asylsøgere som en forfalsket form for kristendom, hvor næstekærlighed blev til sympati for den endeløse strøm af mennesker, ikke for ofrene for den førte politik, nemlig europæerne.

Iben Thranholms artikel er først og fremmest udtryk for en holdningstilkendegivelse. Der er en absurd påstand om, at Syriens diktator Assad er blevet valgt med 88 procents tilslutning, men derudover er artiklen som sagt en fortolkning af europæiske politikeres accept af enorm indvandring i form af asylsøgere og en påpegning af, hvordan kristne minoriteter i Mellemøsten forfølges.

På baggrund af Iben Thranholms artikel er hun blevet sat på en liste hos EU-taskforcen East Stratcom, oprettet i 2015 for at overvåge information i offentligheden, der kan karakteriseres som misinformation, som støtter op om russiske interesser

Overhovedet at iværksætte en sådan overvågningsenhed siger meget om et EU, som tydeligt bliver mere og mere både autoritært og paranoidt. At sætte Iben Thranholm på bemeldte liste på baggrund af den omtalte artikel er selvfølgelig i sig selv ekstremt og udtryk for et forsøg på tankekontrol fra EU’s side.

Og nu er vi nået til udenrigsminister Anders Samuelsens svar på Marie Krarups spørgsmål:

”Hvis spørgeren [Marie Krarup] henviser til et indlæg fra debattøren Iben Thranholm, der blev publiceret af Russia Insider i oktober 2015, er jeg enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om vestens moralske kollaps.” 

Læs lige svaret igen fra den påstået liberale minister. Anders Samuelsen siger god for overvågning af Iben Thranholm. Hun skal på en EU-liste, fordi hun mener noget andet end EU og Anders Samuelsen. Og det skal Iben Thranholm, fordi hun ifølge Anders Samuelsen taler om vestens moralske kollaps, som så igen skulle være "Kremls narrativ". En vurdering i en artikel er med andre ord nok til at komme på en liste.

Dette er i sandhed rystende. Anders Samuelsen bør øjeblikkeligt træde tilbage som udenrigsminister. Vi kan anstændigvis ikke have en minister, der godkender metoder, der udelukkende hører hjemme i totalitære stater.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.